Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Modegigant i millionunderskud i Danmark

Foto: detailfolk.dk



Monday den 29 June 2015 kl. 10:21 af: Freja Thorbech

Røde tal på bundlinjen og en større ombygning, der har kostet salg. En international modegigant har netop fremlagt regnskab for den danske del af forretningen.

Zara må i det netop offentliggjorte årsregnskab melde om tilbagegang i Danmark.

Den spanske gigant må sætte to streger under et underskud på 2,9 millioner kroner i den danske del af forretningen mod et overskud på 8,3 millioner kroner året før. Bruttofortjenensten går også tilbage fra 41,7 millioner kroner i 2013/14 til 21,7 millioner kroner i 2014/15.

Zara oplyser ikke omsætningstal i regnskabet, men i ledelsberetningen lyder det, at en større renovering af selskabets flagskibsbutik på Strøget, der har stået på fra oktober sidste år til november i år, har påvirket salget.

En fåmælt ledelse

Derudover er ledelsen i sin beretning meget fåmælt om den regnskabsmæssige udvikling, men fremhæver under forventningerne til det kommende regnskabsår åbningen af en ny butik i Odense og genåbningen af flagskibsbutikken på Strøget. Begge dele skete i april, som vi også tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Zara åbner første butik uden for København

Siden da er det også blevet offentliggjort, at Zara åbner sin fjerde danske butik i shoppingcenteret Fisketorvet i København. Zara har allerede en butik i det konkurrerende københavnske shoppingcenter Field's.

Det er spanske Inditex, der står bag Zara, og moderselskabet, der fremlagde regnskab tidligere på året, kom ud af 2014 med fremgang på både top- og bundlinje. Omsætningen steg med 8 procent til 18,1 milliarder euro, mens den spanske gigant på bundlnjen gik frem med 5 procent og fik et resultat på 2,5 milliarder euro. Inditex står bag otte butikskoncepter, hvoraf Zara nok er det bedst kendte i Danmark.

LÆS OGSÅ: Modegigant i fremgang



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD