Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Lauritz.com bryder regler om markedsmisbrug

Foto: Colourbox



Thursday den 19 January 2017 kl. 10:40

Problemerne regner ned over online-auktionshuset Lauritz.com. Nu har direktøren brudt markedsreglerne for køb af aktier.

Lauritz.com's driftsdirektør, Henrik Engmark, har været lidt for længe om at indrapportere sine køb af virksomhedens aktier. Ifølge Business købte han massivt op i virksomheden over en periode på otte dage. Det skete efter selskabet fremlagde sit seneste regnskab den 28. november.

Business kan se, at driftsdirektøren på selve dagen for regnskabet, den 28. november, foretager en handel, som ikke bliver indberettet i tide til Finanstilsynet. Direktøren køber 2.128 aktier.

- Ledende medarbejdere må gerne købe ind i deres egne børsselskaber, så længe det indberettes til Finanstilsynet, men stik imod reglerne om markedsmisbrug havner handlen alt for sent til offentligt skue hos vagthunden, der skal holde øje med handlen med værdipapirer, skriver Business.

Over grænsen

Det skal indrapporteres hurtigst muligt og senest tre arbejdsdage efter handlen er foretaget. Men der går mere end fem arbejdsdage, før handlen registreres.

- Det er ud over grænsen og i sig selv ulovligt efter reglerne om markedsmisbrug, siger ekspert i børsret og professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Paul Krüger Andersen, til Business.

Finansdirektør i Lauritz.com, Claus Boysen, beklager den sene indberetning. Men han mener også, at det er positivt, at Henrik Engmark køber stort op i aktien.

- Generelt finder vi det vældig positivt, at ledende medarbejdere vil investere i virksomheden, da det udtrykker en tro på Lauritz.coms langsigtede potentiale. De konkrete handler på i alt cirka 123.000 kr. er foretaget i forlængelse af offentliggørelsen af en kvartalsrapport for at sikre, at der ikke foreligger nogen insiderinformation, siger han til Business.

LÆS OGSÅ: Aktie-deroute hos Lauritz.com



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD