Lars Larsen overtager møbelgigant
Nu overtager Lars Larsen en dansk møbelgigant, der er en af Nordeuropas største med en omsætning på 1,1 mia. kr. og 1.200 medarbejdere.
Lars Larsen lukker nu endnu en virksomhed ind i folden under LARS LARSEN GROUP.
Dynekongen overtager aktiemajoriteten i møbelvirksomheden Actona Company A/S, der producerer og sælger møbler til detailhandlen i over 90 lande rundt om i verden og har nogle af verdens største detailkæder på kundelisten.
- Actona er en sund virksomhed med gode værdier, en meget kompetent ledelse og en stærk organisation. Samtidig ligger virksomhedens forretning inden for et område, som vi i LARS LARSEN GROUP ved noget om, så jeg er meget glad for, at vi har fået en aftale i stand, siger Lars Larsen i en udtalelse.
Udover JYSK består LARS LARSEN GROUP blandt andet også af møbelkæderne Bolia.com, ILVA og IDEmøbler samt møbelvirksomheden Interstil og havemøbelproducenten Scancom. Fælles for dem alle er, at de er helt eller delvist ejet af Lars Larsen, men derudover bliver de drevet som selvstændige brands og organisationer. Og det bliver også tilfældet med Actona, understreger Lars Larsen.
- Actona har et stærkt navn i branchen og ledelsen ved, hvad der virker og har et meget fornuftigt syn på, hvordan virksomheden skal udvikles yderligere – så som ny hovedaktionær er mit job nu at give dem de bedste betingelser for, at de kan vokse sig endnu stærkere som selvstændig virksomhed i LARS LARSEN GROUP, siger Lars Larsen.
Deler værdier med afdød stifter
Actona har sine rødder tilbage til 1981 og er stiftet af Orla Dahl Jepsen, der afgik ved døden i en alder af kun 58 år i 2014. Virksomheden omsætter idag for over 1,1 milliarder kroner og har 1.200 ansatte.
En overtagelse af LARS LARSEN GROUP er det helt rigtige for virksomheden, siger Susanne Dahl Jepsen, der er enke efter Orla Dahl Jepsen.
- Jeg ved, at Orla på både Actonas og vores medarbejderes vegne ville være glad for, at virksomheden får Lars Larsen ind som ejer. Orla og Lars Larsen kendte hinanden i mange år og delte de samme værdier, siger Susanne Dahl Jepsen.
Lars Larsen bliver som sagt ny hovedaktionær i Actona, mens den nuværende direktion, der består af adm. direktør Torben Villadsen, driftsdirektør Aksel Lægsgaard og kommerciel direktør Søren Damgaard også investerer i en ejerandel.
Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter