Lars Larsen: Underskud er ingen hemmelighed
Jysk sørger for positiv rekord til Lars Larsen Group, viser nyt regnskab. Men flere andre virksomheder klarer sig mindre godt.
Lars Larsen Group består af en række forskellige selskaber. Nogle af dem klarer sig godt, mens andre selskaber giver underskud. Alt i alt går det dog godt for Lars Larsen Group.
Regnskabet for 2016/2017 viser en omsætning på 30 milliarder kroner og et resultat før skat på 3,4 milliarder kroner, hvilket er 20 procent højere end året før. Det skriver Lars Larsen Group i en pressemeddelelse.
Af det samlede overskud i Lars Larsen Group bidrog Jysk Group med 3,2 milliarder kroner.
Underskud er ingen hemmelighed
Lars Larsens selskaber, når man ser bort fra Jysk, arbejder med salg og produktion af møbler, golf, restauranter, bilproduktion og boligindretning. Det gælder blandt andet Sengespecialisten, Idemøbler, Ilva og Bolia.com. Men Lars Larsen driver også restaurantkæden Letz Sushi og Himmerland Golf & Spa Resort.
- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at en række af selskaberne giver underskud. Men det afgørende er, at udviklingen går den rigtige vej, siger Lars Larsen i pressemeddelelsen og fortsætter:
- I forhold til eksempelvis Letz Sushi er der i løbet af året blevet investeret meget store beløb i at skabe et bæredygtigt koncept, hvor der udelukkende bruges certificerede fisk, økologiske ris osv. Det betyder, at Letz Sushi giver et større underskud i år end sidste år, men jeg er ikke i tvivl om, at det på sigt er et koncept, som kunderne efterspørger.
Fraregnet Jysk, stod selskaberne i Lars Larsen Group for omkring 5 milliarder kroner af omsætningen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter