Lars Larsen dropper tabsgivende møbelkæde
Gennem flere år har millionerne fosset ud af møbelkæden, som nu bliver kørt videre under et andet navn.
De 39 danske butikker i kæden Idémøbler er snart fortid. I stedet kommer der fremover til at stå et andet velkendt navn på facaderne - nemlig Ilva.
Det skriver koncernen ID Design, som står bag de to møbelkæder, i en pressemeddelelse tirsdag.
- Det har været en svær beslutning på den måde, at der selvfølgelig er mange danskere, der er glade for deres lokale Idémøbler, og at vores mange dygtige medarbejdere har et positivt forhold til navnet, siger Rami Jensen, administrerende direktør i ID Design.
- Omvendt kan vi nu samle det bedste fra Idémøbler og Ilva i én kæde og kaste alle vores kræfter i udviklingen af Ilva. Jeg er sikker på, at det vil gøre en positiv forskel for kunderne, fortsætter han.
Allerede sidste år blev Idemøbler og Ilva lagt sammen på administrativt plan. Men de fortsatte under hvert sit navn.
Udskiftning tager tid
I nogle byer har kunderne allerede oplevet, at Idemøbler bliver til Ilva, hvilket er blevet positivt modtaget, fremgår det af pressemeddelelsen.
Efter planen har alle butikker skiftet navn til september - det gælder også den gode håndfuld butikker i Sverige, Island og Færøerne.
- Det er ikke muligt at skifte alle skilte på én gang, så det kommer til at ske over de kommende måneder, siger Rami Jensen og fortsætter:
- Vi inviterer selvfølgelig kunderne til åbningsfest med ekstra gode priser, når en butik skifter navn, så alle får mulighed for at opleve fordelene på nærmeste hold, siger Rami Jensen.
Indtil nu har Ilva været betydeligt mindre end Idémøbler med bare otte bolighuse i Danmark og et enkelt i Sverige og Island.
Kæmpe underskud
Navnkundige Lars Larsen har ejet ID Design siden 2013, men det har langtfra været en guldrandet forretning for den jyske købmand.
Det startede ellers med et fint overskud på 40 millioner kroner i regnskabsåret 2013/14. Men siden har IDdesign A/S tabt over 370 millioner kroner. Senest lød underskuddet på 51 millioner.
- Særligt den meget varme sommer medførte lavere kundestrøm end normalt, hvilket også påvirker ordrebeholdningen ved udgangen af regnskabsåret, skriver ledelsen i en kommentar til 2017/18-regnskabet.
Møbelkoncernen har også 24 franchisebutikker uden for Norden under navnet IDdesign.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter