Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Lars Larsen-kæde taber millioner efter sammenlægning





Friday den 1 November 2019 kl. 11:43 af: Kristian Holgersen

Effekten af de store forandringer i møbelkæden Ilva er begyndt at slå igennem. Direktøren er tilfreds trods endnu et tocifret milliontab.

Møbelkæden Ilva kan nu gøre status over et begivenhedsrigt regnskabsår, hvor sammenlægningen med de 34 butikker i Idemøbler blev en realitet.

Beslutningen om at satse på Ilva-konceptet blev taget i forbindelse med en større turnaround. Gennem flere år har selskabet bag de to møbelkæder, som er en del af Lars Larsen Group, nemlig tabt millioner af kroner.

Men det seneste årsregnskab byder på fremgang. Bundlinjen for 2018/19 lyder på minus 44,5 millioner - og dermed er underskuddet mere end halveret i forhold til det forrige regnskabsår.

- Overordnet er jeg meget tilfreds, siger Rami Jensen i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør i Ilva.

- Vi havde en klar målsætning om at forbedre resultatet, og det er lykkedes. Men Ilva giver stadig underskud, så der er masser af opgaver forude, før missionen er fuldført, fortsætter han.

Sammenlægning får god modtagelse

I august måned blev de sidste skilte skiftet ud på butikkerne i Idemøbler. Det har krævet en enorm indsats at føre sammenlægningen ud i livet, lyder det fra direktøren. Men kunderne har taget godt imod den.

Særligt har der været stor kundetilgang i oktober sammenlignet med tidligere år.

- Kunderne har taget godt imod det nye sortiment, der er en blanding af de kendte bestsellers fra Idemøbler og masser af spændende nyheder fra Ilva, siger Rami Jensen.

- Vi har gjort os stor umage for fortsat at kunne tilbyde kunderne Danmarks største udvalg, specielt til stuen og spisestuen, fortsætter han.

Forventer fremgang

Rami Jensen mener, at Ilva nu er tilbage på rette spor i forhold til at øge top- og bundlinjen.

- Seneste regnskabsår handlede om at gennemføre store ændringer og forbedre resultatet blandt andet gennem lukning af tre butikker, siger han og fortsætter:

- Det betød også, at omsætningen faldt med cirka 6 procent. De 6 procent og mere til skal vi selvfølgelig hente tilbage i de kommende år, og derfor er jeg utrolig glad for, at kunderne har taget godt imod det nye Ilva

Ilva har 41 bolighuse i Danmark, et i Sverige og 16 bolighuse i udlandet.

LÆS OGSÅ: Nu sidder Jysk-arvingen på faderens kontor: Fastholder kursen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD