Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Kritisk varehuskæde genåbner for anden gang under coronakrisen

Foto: detailfolk.dk



Monday den 15 March 2021 kl. 11:03 af: Kristian Holgersen

De mildere restriktioner har fået Ikea til at genåbne varehusene. For godt en uge siden mødtes kæden med erhvervsministeren.

Gennem den seneste tid har kunderne været henvist til at hente deres varer på parkeringspladsen foran landets Ikea-varehuse. Men fra i dag - mandag - har det igen været muligt at komme en tur indenfor.

På grund af de mildere restriktioner har Ikea besluttet at genåbne sine varehuse i begrænset omfang. Kunderne skal på forhånd booke en tid online, der giver adgang til at handle i halvanden time - bortset fra i Gentofte, hvor det blot er 60 minutter.

Antallet af kunder kommer ikke til at overstige 250 i varehusene.

- Vi glæder os til at byde vores kunder indenfor igen, også selvom det kun er i begrænset omfang. Vi opfordrer til, at alle passer godt på hinanden, holder afstand og har tålmodighed, hvis der skulle opstå ventetid, siger Christian Mouroux Pedersen i en pressemeddelelse. Han er kommunikationsansvarlig for Ikea Danmark.

Deltog i møde med ministeren

For godt en uge siden deltog Ikea i et møde med erhvervsminister Simon Kollerup (A). Sammen med en række andre repræsentanter fra landets store varehuskæder talte de imod regeringens strenge restriktioner, som blandt andet indebar krav om 250 m2 pr. kunde i butikker på 5.000 m2.

- Vi mener helt grundlæggende, at vi har solid erfaring med at drive sikker og ansvarlig detailhandel under stramme restriktioner, udtalte Christian Mouroux Pedersen til DR i den forbindelse.

- Vi har kvadratmeter nok til at kunne tilbyde sikker handel for et begrænset antal kunder. Men det giver naturligvis ikke mening at åbne et varehus på fx 20.000 kvadratmeter for kun at kunne lukke 75 kunder ind ad gangen, fortsatte han.

I midten af sidste uge blev en lempelse af restriktionerne så annonceret, og de trådte endelig i kraft fra i dag.

Tilbage i foråret 2020 krydsede Ikea og Simon Kollerup (A) også klinger. Dengang var erhvervsministeren kritisk over for varehuskædens beslutning om at genåbne trods advarsler fra myndighederne, på trods af, at Ikea overholdt alle regler for at hole åbent.

LÆS OGSÅ: Stærke tal fra genåbningen trods lukkede shoppingcentre



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD