Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Konkurserne skruer bissen på efter en lille sommerpause

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 6 September 2022 kl. 11:17 af: Kristian Holgersen

Svære tider har igen fået antallet af konkurser til at stige, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Da folk var på sommerferie i juli, holdt konkurserne også en lille pause. Men allerede i august begyndte niveauet at stige igen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Blandt aktive virksomheder var der i august 230 erklærede konkurser, og det er knap 10 procent flere end måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Til gengæld medførte konkurserne en del færre tab af job - 893 omregnet til fuld tid - fremgår det af tallene.

Ifølge Danmarks Statistik understøtter udviklingen den stigende tendens, som er blevet observeret gennem det seneste års tid.

Hos Arbejdernes Landsbank er seniorøkonom Lisette Rosenbeck Christensen heller ikke overrasket.

- Det er ikke helt uventet, at konkurserne stiger lige nu. Tusindvis af virksomheder har gennem foråret stået overfor tilbagebetaling af coronalån til staten. De fleste virksomhederne har fundet løsninger og er kommet godt igennem, men det gælder langtfra alle, skriver hun i en analyse på bankens hjemmeside.

Samtidig er de svære forhold med lavere efterspørgsel og øgede omkostninger med til at skubbe flere virksomheder ud over kanten.

- Den tiltagende modvind risikerer dog at trække endnu flere virksomheder med i konkursfaldet. Vi forventer derfor at se ind i en tid med et højere konkursniveau, end vi har været vant til under coronapandemien, skriver Lisette Rosenbeck Christensen.

LÆS OGSÅ: Kendt forretning i København er gået konkurs



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD