Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Kolossal engangsindtægt pynter i regnskab fra Coop

Foto: Superbrugsen



Coop Danmark A/S

Regnskabstal for hele koncernen, inklusiv brugsforeninger

Omsætning (mio. kr.)

2018: 42.796
2017: 43.690
2016: 43.640
2015: 44.233
2014: 43.676

EBIT (mio. kr.)
2018: 533
2017: 528
2016: 274
2015: 644
2014: 548

Årets resultat (mio. kr.)
2018: 624
2017: 412
2016: 217
2015: 477
2014: 359

Antal butikker (mio. kr.)
2018: 1.085
2017: 1.167
2016: 1.174

Kilde: Årsrapport 2018, Coop Danmark

Monday den 29 April 2019 kl. 09:13 af: Kristian Holgersen

Lukkede butikker og salg af ejendomskompleks trækker årsregnskabet for Coop i hver sin retning. Chefen er optimist.

Efter et 2018, som har været præget af udfordringer og store udgifter, lægger dagligvarekoncernen Coop nu årsregnskabet på disken.

Omsætningen i hele Coop - inklusiv de selvstændige brugsforeninger - går næsten en milliard kroner tilbage til 42,8 milliarder, mens bundlinjen svulmer gevaldigt op til 624 millioner kroner.

De modsatrettede tal skyldes i høj grad flere ekstraordinære poster i regnskabet, lyder forklaringen fra den administrerende direktør, Peter Høgsted.

- Vi lukkede godt 80 butikker med underskud, hvilket gav en stor ekstraordinær udgift. Og vi investerede ekstraordinært meget i fremtidens teknologi, udtaler han i en pressemeddelelse.

Til gengæld var der masser af penge at hente andre steder.

- Vi solgte vores store ejendomskompleks i Aarhus, Sønderhøj og Center Syd, hvilket gav en stor ekstraordinær indtægt, som følge af et mangeårigt arbejde med at udvikle ejendommene, udtaler Peter Høgsted.

Til Børsen har branchekilder angivet handelsprisen til at være i omegnen af 2,5 milliarder kroner. 

Problembarnet Fakta

Gennem de seneste seks år har Fakta-kæden tabt 650 millioner kroner på sine omkring 360 butikker. Men nu er der ved at være styr på sagerne.

- Vi har været gennem en stor oprydning i Fakta. Derfor regner vi ret sikkert med sorte tal i kæden allerede i år, siger Peter Høgsted til Finans.

- En af de store udfordringer for Fakta er, at konceptet har svært ved at få nye kunder. Så vi arbejder bl.a. med en større sammensmeltning med Coop inden for varesortiment og andet, som skal gøre kæden mere attraktiv, fortsætter han.

Efter en god start på 2019 spår Peter Høgsted indtjening over hele linjen.

- Alle vores kæder er lige nu i en udvikling, der gør, at vi for første gang nogensinde er godt på vej mod overskud i alle vores kæder, siger han i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Coop siger farvel til Lokalbrugsen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD