Kæmpe rokade i Coop: Få hele overblikket
Den nye topchef i Coop - Kræn Østergaard Nielsen - skifter ud på en stribe absolutte topposter. Kendte navne gør comeback.
Efter godt to en halv måned på posten som administrerende direktør i Coop går Kræn Østergaard Nielsen nu for alvor ind og sætter sit aftryk på organisationen.
Flere højtplacerede medarbejdere må forlade dagligvarekoncernen, mens kendte profiler som den tidligere Dagrofa-direktør Per Thau gør comeback.
Samtidig bliver der fjernet omkring 70 stillinger med tilknytning til hovedkontoret og oprettet 40 nye stillinger ude i kæderne. Hele øvelsen handler om at give mere indflydelse til kæderne og butikkerne, som er tættest på kunderne, lyder det fra Kræn Østergård Nielsen.
- Vi står i den måske hårdeste konkurrencesituation nogensinde. Vores svar skal være, at vi vil være den virksomhed, hvor kunderne oplever, at de får mest for deres penge. Som kundeejet virksomhed skal vi være de bedste til at lytte til kunderne og bedst til at leve op til deres ønsker, siger topchefen.
Kendte navne forlader Coop
Listen over de medarbejdere, som forlader Coop, gemmer på kendte navne.
Blandt dem er Søren Steffensen, administrerende direktør i Irma, den prisvindende HR-direktør, Jens Romundstad, og koncerndirektør Stina Glavind, som selv har valgt at sige farvel.
- Vi må desværre sige farvel til meget dygtige og engagerede medarbejdere, siger Kræn Østergård Nielsen.
- Men med de store udfordringer hele dagligvarehandelen står foran, hvor vi i Coop investerer massivt i bedre kundeoplevelser, grøn omstilling og ny teknologi, der kan styrke kundernes oplevelse, når de handler hos os, er det nødvendigt, at vi bruger færre ressourcer i baglandet og flere tættere på kunderne, fortsætter han.
Få hele overblikket over rokaden her:
- Koncerndirektør for Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen
Allan Kristoffersen tiltræder den nyoprettede stilling. Han kommer direkte fra Matas, hvor han var retaildirektør. Tidligere i karrieren var han blandt andet kædedirektør i Coop.
- Kædedirektør i SuperBrugsen
Jesper Gottschalck Jensen tiltræder posten. Han har hidtil været salgsdirektør for kæden og senest konstitueret kædedirektør
- Kædedirektør for Kvickly
Torben B. Andersen tiltræder. Han har hidtil været kædedirektør i Dagli´Brugsen og de seneste måneder tillige været konstitueret kædedirektør for netop Kvickly.
- Kædedirektør for Dagli’Brugsen
Denne post er endnu ikke besat. Salgsdirektør Henrik Svendsen vil fungere som konstitueret kædedirektør.
- Kædedirektør for Coop365 og Fakta
Thomas Nielsen er ny mand på posten som John Hornbech Christensen fratræder. Thomas Nielsen kommer fra isenkræmmerkæden Kop & Kande, hvor han var adm. direktør. Tidligere i karrieren har han været salgsdirektør og konstitueret kædedirektør i Coop.
- Direktør i Irma
Søren Steffensen fratræder. En søgning efter en afløser er stadig undervejs. I mellemtiden bliver den kommercielle chef - Rikke Wolff - konstitueret kædedirektør
- Direktør for digital og e-commerce
En ny stilling, der er blevet besat af Morten Viktor. Han har hidtil været digital direktør i Coop og er tidligere koncerndirektør i Berlingske med ansvar for e-commerce og IT.
- Koncerndirektør (COO)
En ny stilling i direktionen med ansvar for indkøb, sortiment og logistik. Til den post tiltræder Per Thau. Han har tidligere været adm. direktør for Dagrofa, kædedirektør i Coop og salg-/marketingdirektør i Unilever.
- Supply Chain-direktør
Carl-Johan Vang Christensen bliver afløser for Nicolaj Boysen. Førstnævnte har tidligere varetaget funktionen i Coop og har gennem de seneste år været Supply Chain-direktør i Toms Gruppen.
- Koncerndirektør
Koncerndirektør Stina Glavind har valgt at stoppe i Coop. Stillingen i direktionen bliver ikke genbesat.
- HR-direktør
Jens Romundstad - bedre kendt i offentligheden som Biker-Jens - fratræder stillingen. Søgning efter en afløser er igangsat.
- Kunder & Kommunikation
Koncerndirektør Jens Visholm, der hidtil har haft ansvar for indkøb, marketing og CSR, skal fremover stå i spidsen for den nye afdeling Kunder & Kommunikatio. Han fortsætter som medlem af direktionen.
- Uden for kerneforretningen
Ledelsen af selskaber uden for kerneforretningen flyttes til Coop Invest A/S. Det drejer sig bl.a. om FDB Møbler, African Coffee Roasters i Kenya, og Coop Folkeskove.
Som adm. direktør for Coop Invest udnævnes Jan Madsen, nuværende koncerndirektør i Coop Danmark. Han vil tillige fungere som adm. direktør for koncernens nye softwareselskab Lobyco A/S, som sælger digitale løsninger til andre internationale detailhandelsvirksomheder.
LÆS OGSÅ: Kæmpe investeringer i Coop: Vil være herre i eget hus
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter