Køkkenfirma viser fremragende regnskab
Både omsætning og overskud er vokset hos køkkengigant, der især har haft succes med deres byg-selv-køkkener på nettet.
Firmaet bag HTH, Uno-form og Invita køkkener har haft et rigtig godt 2015. Det viser årsrapporten fra den danske del af det svenske firma Nobia.
Nobia producerer alle tre køkkenmærker, og det er gået så godt, at omsætningen er vokset med over 100 millioner kroner fra 1.560 millioner kroner i 2014 til 1.662 millioner kroner i 2015. Overskuddet efter skat er også fulgt med og er vokset med 60 millioner kroner til 185 millioner kroner.
- Nobia Danmark fortsætter dermed sin økonomiske fremgang. Strategien er fortsat enslydende med tidligere år, hvor fokus er rettet mod at styrke virksomhedens position på det danske marked, samtidig med at eksporten til nærmarkederne øges, skriver Nobias ledelse i årsrapporten.
Lancering af ny platform
Der har i det hele taget været godt gang i forretningen i Nobia Danmark, som i løbet af 2015 forøgede arbejdsstyrken med 41 personer, så der nu er 802 fuldtidsbeskæftigede i virksomheden.
Man må gå ud fra, at en del af de nyansatte har været med til at gennemføre en renovering af hjemmesiden, for den er i løbet af 2015 blevet tilført en særlig netbutik, hvor kunderne kan købe køkkener og køkkentilbehør.
- E-commerce-platformen indeholder blandt andet et tegnesystem, hvor kunderne selv kan designe og finde inspiration til køkkenløsninger. Konceptet er integreret med vores fysiske butikker og giver dermed kunderne en unik fleksibilitet og mulighed for rådgivning både i og udenfor butikkernes åbningstider, skriver ledelsen.
Nobia Danmark forventer, at 2016 resultatmæssigt kommer til at ligne 2015, og at de tre køkkenfirmaer vil erobre yderligere markedsandele i Danmark.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter