Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Kendte stormagasiner forventer en god julehandel

Foto: Pressefoto



Monday den 14 November 2022 kl. 11:11 - Kilde: Finans

De kedelige udsigter kan ikke få bugt med optimismen hos den adm. direktør for Magasin du Nord.

Mange steder bugner lagrene af varer, mens efterspørgslen falder.

Den slags skaber usikkerhed i detailhandlen, som står på tærsklen til den travle sæson med black friday og julesalg, skriver Finans.

Men det gælder ikke alle. Hos Magasin du Nord er den adm. direktør, Peter Fabricius, fuld af optimisme midt i de ellers svære tider.

- Vi tror faktisk trods mange spådomme om mørke skyer på en god black friday og julehandel hos os, siger han til Finans og fortsætter:

- Lagrene er godt nok store i den samlede modebranche, men det er ikke nødvendigvis typiske julehandelsprodukter. Grundlæggende er vi ikke så nervøse for vores afsætning uagtet de usikre tider.

Krisen påvirker gaverne

For at klare den ekstra travlhed har Magasin ansat 350 ekstra julehjælpere, skriver kæden af stormagasiner i en pressemeddelelse.

Selvom den økonomiske situation ikke skulle have en ødelæggende effekt på julesalget, så får krisen indflydelse på de gaver, som hjælperne skal pakke ind for kunderne.

- Vi kommer i år til at se, at det bliver andre gaver, der pakkes ind og lægges under træet, siger Esben Hougaard, der er indkøbsdirektør i Magasin.

- Der er ingen tvivl om, at der i år kommer til at være flere varme og praktiske gaver under træet. Det kan være plaider, sutsko, striktrøjer og uldsokker, der gør det lettere for os at holde på varmen i kolde tider, siger Esben Hougaard.

LÆS OGSÅ: Magasins højeste ønske bliver opfyldt i ny kæmpehandel

Læs hele artiklen på Finans


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD