Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Kædedirektør er uenig i afgørelse om lovovertrædelse

Foto: Colourbox



Tuesday den 5 July 2022 kl. 10:55 af: Kristian Holgersen

En større kæde har gennem mange år haft en ulovlig reklameordning, mener Konkurrencerådet. Det afviser direktøren.

Konkurrencerådet trækker den frivillige kæde Botex i Sø-og Handelsretten.

Sagen drejer sig om en mangeårig aftale, som sikrer, at kædens medlemmer ikke deler reklamer ud i hinandens områder.

Men den ordning er ikke i tråd med konkurrencelovgivningen, lyder en afgørelse fra Konkurrencerådet.

- Gennem 12 år har butikkerne i Botex-kæden haft en ulovlig aftale om at medlemmer ikke måtte omdele reklamer til husstande i hinandens områder. Det svækker konkurrencen, siger formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en pressemeddelelse.

- Butikker i frivillige kæder er selvstændige virksomheder og konkurrenter. Når en butiksejer ved, at konkurrenten i naboområdet ikke omdeler reklamer, mindsker det incitamentet til at sætte varer på tilbud, siger han.

Uenige i Konkurrencerådets afgørelse

Den udlægning af sagen møder ikke megen forståelse hos Botex, der har specialiseret sig i gardiner og andet boligudstyr.

I en mail til Detailfolk.dk forklarer virksomheden, at man har delt landet op i en række markedsføringsområder for at give kunderne en mere lokal og nærværende kampagneavis.

- Fra botex’ side er vi uenige i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens syn på vores markedsføring. Derfor får vi nu prøvet sagen rent juridisk, skriver Erik Vinther, kædedirektør i Botex Bis A.m.b.a.

- Botex har bl.a. 55 gardinbusser, der kører på kryds og tværs af landet. Vi kan derfor slet ikke forstå Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens synspunkt om, at vi udøver markedsdeling – altså begrænser konkurrencen mellem konkurrerende virksomheder. Vi ser derfor frem til at få gennemgået sagen med de juridiske briller, siger han.

Udover de mange gardinbusser består kæden af 32 butikker.


EN NY TYPE SAG

Det er første gang, Konkurrencerådet skal indbringe en sag med påstand om bøde ved Sø- og Handelsretten, efter en ændring af konkurrenceloven trådte i kraft 4. marts 2021.

Lovændringen medførte et nyt civilt bødesystem, som giver Konkurrencerådet mulighed for at indbringe sager for domstolene med henblik på udmåling af civile bøder samt for at udstede bødeforelæg til virksomheder.

Kilde: Konkurrencerådet


LÆS OGSÅ: Tager imod stor bøde for urent trav i to netbutikker

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD