Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Kæde: - Vi har valgt at bevæge os væk fra konventionel detailhandel

Foto: PR-foto



Friday den 11 August 2023 kl. 10:10 af: Kristian Holgersen

Seks ud af 10 leverandører bliver skåret fra. Forholdet til resten skal til gengæld være stærkere, lyder det fra butikskæden.

Wunderwear - en landsdækkende kæde af 35 lingeributikker - har besluttet at ændre samspillet med leverandørerne.

I alt bliver 60 ud af 98 leverandører skåret fra, mens forholdet til de resterende skal være endnu tættere. Wunderwear beskriver det som partnerskaber, hvor ansvar og fordele bliver fordelt.

- Vi har valgt at bevæge os væk fra konventionel detailhandel og henimod partnerskaber, siger bestyrelsesformand i Wunderwear, Jørgen Nielsen.

- Vi har stået over for en udfordring med alt for mange leverandører, der har besøgt butikken to gange årligt for at præsentere varer til salg uden at vise nogen reel interesse i nært samarbejde. Derfor luger vi ud og opbygger stærkere og langsigtede samarbejder, siger han.

Butikkerne skal lægge mindre ud

En begrænset lagerbinding er et af de vigtige træk ved partnerskaberne.

Leverandørerne tager en større del af risikoen, så butikkerne ikke bliver lige så hårdt ramt økonomisk, hvis varerne begynder at hobe sig op på lageret. Siden coronakrisen har mange butikker kæmpet med likviditeten.

Til gengæld får leverandørerne mulighed for at få indflydelse på butikkernes sortiment, som de kan tilpasse efter markedstendenser og præferencer.

- Fælles fordele er afgørende for begge parters incitament til at samarbejde mere, siger Jørgen Nielsen.

- Butiksejerne er klar over, at tiden kalder på nye former for strategiske samarbejder, hvor en god og aktiv relation mellem butik og leverandør sættes i højsædet. Forhandlingerne med de kommende partnere er allerede i gang, og det samme er nedskæringerne blandt gamle leverandører, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Salling Group sætter leverandører under pres



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD