Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Jem & Fix sender millioner ned i foret hos familie-koncern

Foto: jem og fix



FAKTA

Jem & Fix

Omsætning
2019: 2.901.530
2018: 2.644.889
2017: 2.354.117

Driftsresultat
2019: 231.520
2018: 202.640
2017: 160.106

Årets resultat
2019: 186.127
2018: 155.136
2017: 126.445

Harald Nyborg-koncernen

- Består bl.a. af kæderne Harald Nyborg, Jem & Fix og Daells Bolighus.

Omsætning
2019: 5.718.304
2018: 5.529.879
2017: 5.163.123

Årets resultat
2019: 192.962
2018: 112.829
2017: 117.518

Kilder: Jem & Fix A/S, Harald Nyborg A/S

Wednesday den 19 August 2020 kl. 10:04 af: Kristian Holgersen

Overskuddet fortsætter med at stige hos byggemarkedskæden Jem & Fix, som er Daell-familiens klart mest indbringende kort på hånden.

Med byggemarkedskæden Jem & Fix er Harald Nyborg-koncernen igen lykkedes med at tjene ind på gyngerne, hvad de har mistet på karrusellen.

I 2019 kunne Jem & Fix bogføre et overskud på godt 186 millioner kroner efter skat, mens toplinjen ramte 2,9 milliarder. Det er i begge tilfælde en klar forbedring i forhold til året før.

- Årets resultatet anses for at være særdeles tilfredsstillende, fremgår det da også af en særdeles kortfattet ledelsesberetning. 

I skrivende stund har Jem & Fix 124 danske butikker. Byggemarkedskæden er også på markedet i Sverige med 50 butikker og i Norge med fem butikker, men de aktiviteter ligger i to selvstændige selskaber.

Trækker op i hele koncernen

Jem & Fix vejer desuden tungt i det samlede årsregnskab fra hele Harald Nyborg-koncernen, som Daell-familien ejer med Kurt Eduard Daell og sønnen Erling Daell i spidsen.

Årets bundlinje går markant frem til 193 millioner kroner, mens toplinjen også tager skridt i den rigtige retning og lander på 5,7 milliarder.

Mens tallene fra Jem & Fix trækker op, er det modsatte tilfældet med flere andre af koncernens aktiviteter.

- Butikskæderne i Sverige og Norge samt A/S Daells Bolighus og Danish Bottling Company A/S belaster som forventet koncernresultatet. Henset hertil anses resultatet for tilfredsstillende, fremgår det af årsrapporten.

Særligt har Daells Bolighus haft det svært, og man skal længere end 10 år tilbage i tiden, før det seneste overskud dukker op. Senest har selskabet, der driver seks bolighuse, tabt lige under 20 millioner kroner.

På fem år er det løbet op i et minus på næsten 130 millioner, viser en gennemgang af de seneste regnskaber.

LÆS OGSÅ: Kæde af københavnske byggemarkeder går konkurs



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD