Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Iværksætter rådgiver regeringen om vækst - og nu er hendes eget overskud eksploderet

Billede: Roccamore




ROCCAMORE ApS

Bruttofortjeneste
2020: 9.821.585
2019: 3.405.700

Resultat af ordinær drift
2020: 3.903.029
2019: 853.125

Årets resultat
2020: 2.984.122
2019: 626.645

Kilde: Roccamore ApS, Årsrapport for 2020

Friday den 18 June 2021 kl. 10:10 af: Kristian Holgersen

Et godt år giver dansk skomærke råd til at åbne første butik i udlandet. - Der er en ære i at skabe en profitabel virksomhed, siger stifter.

Frederikke Antonie Schmidt har opnået succes med sit skomærke Roccamore, der fokuserer på højhælede sko udstyret med ergonomiske såler.

Et blik på det friske årsregnskab for Roccamore ApS giver syn for sagen: Overskuddet vokser fra 627.000 kroner til næsten tre millioner kroner efter skat, mens bruttofortjenesten bliver tredoblet til 9,8 millioner kroner.

Roccamore, der har været på markedet i fem års tid, råder lige nu over en webshop og tre fysiske butikker. Men de gode resultater giver nu Frederikke Antonie Schmidt økonomisk råderum til at tænke større. Snart åbner mærkets første butik i Norge, skriver Finans.

- Jeg synes, at der er en ære i at skabe en profitabel virksomhed og bygge tingene op selv for min egen kapital. Derfor er det fedt, at overskuddet gør det muligt at vokse, siger Frederikke Antonie Schmidt til Finans.

Den 38-årige iværksætter har ikke kun haft sin egen forretning at se til. Hun er også en central figur i projektet Forum for genstart af dansk eksport, som regeringen søsatte i sommeren 2020.

I sin egenskab af formand for et af de otte genstarterteams har Frederikke Antonie Schmidt været med til at formulere en række anbefalinger, der kan afhjælpe coronakrisens påvirkning af mode og tekstil-branchen. Blandt  formændene for de øvrige teams er profiler som Lars Liebst fra Tivoli og Jais Valeur fra Danish Crown.

LÆS OGSÅ: Iværksætter kendt fra tv opruster med første flagskibsbutik



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD