Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Iværksætter åbner første butik i gadeplan

Louise Mygind Andersen, stifter af IX Studios.
Foto: PR



Tuesday den 18 October 2022 kl. 11:53 af: Kristian Holgersen

Et dansk smykkebrand, som tidligere har været forbi DR-programmet Løvens Hule, åbner endnu en fysisk butik.

Smykkemærket IX Studios har åbnet en butik på Niels Hemmingsens Gade i det centrale København.

På forhånd har IX Studios et showroom i nærheden, men der kan kunderne ikke gå direkte ind fra gaden, fordi det ligger i første sals højde.

- Det har længe været et ønske at åbne en butik i gadeplan, hvorfor vi det seneste stykke tid har arbejdet hårdt for at finde den rette lokation hertil. Dette er nu lykkedes, skriver IX Studios i et opslag på LinkedIn.

IX Studios er stiftet af iværksætteren Louise Mygind Andersen, som fik en del opmærksomhed for sin optræden i DR-programmet Løvens Hule, hvor investoren Christian Arnstedt valgte at gå ind i virksomheden.

Dengang hed smykkemærket Frederik IX Studios. Siden er første del af navnet droppet efter en dialog med kongehuset. Men derudover har der ikke været mange forhindringer på vejen.

I årsregnskabet for 2020/21 rundede omsætningen således fem millioner kroner, mens bruttofortjenesten blev seksdoblet til 1,67 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Tøjmærke fra Holland åbner flagskibsbutik i København



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD