Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ilse Jacobsen udvider med nyt koncept

Foto: ILSE JACOBSEN



Monday den 11 November 2013 kl. 10:24 af: Freja Thorbech

I dag slår Ilse Jacobsen dørene op til et helt nyt koncept, der skal komplimentere det livsstilsunivers, som resten af hendes forretning er bygget op omkring.

Nu udvider Ilse Jacobsen forretningen.

I dag åbner forretningskvinden fra Hornbæk et nyt 800 kvadratmeter stort spa, KURBADET by ILSE JACOBSEN.

Inspirationen kommer fra Ilse Jacobsens egne rejser og besøg på spabade rundt om i verden. Den driftige forretningskvinde har et mål om, at fødebyen Hornbæk skal blomstre og være et attraktivt mål for turister, og her skal det nye spa gerne gøre sit for at tiltrække turisterne, men samtidig er der også en helt personlig grund til at åbne et spa.

- Jeg lider af en form for leddegigt og har som andre gigtpatienter godt af de varme bade. Derfor kunne et spa i Hornbæk såvel gavne mig selv såvel som lokalsamfundet generelt, siger Ilse Jacobsen til detailfolk.dk.

Meningen er, at KURBADET skal være mere end et luksuriøst spa, hvor man kan pleje sine sanser. Det er også et sundhedshus, hvor der tilbydes behandlinger, der giver fysisk og mentalt velvære. Derfor er der udover dampbad, sauna og opvarmede behandlingsbassiner også mulighed for blandt andet at få lagt en professionel kostplan af en diætist, at få behandlinger ved en fysioterapeut eller træning med en personlig træner.

Mere end gummistøvler og regnjakker

Ilse Jacobsen er af mange nok bedst kendt for sine regnjakker og gummistøvler. Hun kan i år fejre sit 20 års jubilæum med virksomheden ILSE JACOBSEN HORNBÆK.

Ud over at sælge sko, tøj og accesories fra de to modebrands ILSE JACOBSEN HORNBÆK og CRUISE by ILSE JACOBSEN består Ilse Jacobsens forretning dog også af tre blomsterbutikker. Og Ilse Jacobsen mener, at det nye spa passer godt ind i den sammenhæng.

- Livsstilsuniverset komplimenteres nu således af spa'et, KURBADET by ILSE JACOBSEN, som manifesterer livsstilsvirksomheden ILSE JACOBSEN HORNBÆK som værende meget mere end bare trendy gummistøvler og funktionelle regnjakker. Det handler om livsstil, siger hun til detailfolk.dk.

Hun har også udviklet en serie af spa- og skønhedsprodukter i forbindelse med det nye spa. De hedder ILSE by ILSE JACOBSEN og forhandles i første omgang eksklusivt i KURBADET samt på www.ilsejacobsen.com.

LÆS OGSÅ: 20-års jubilar i fremgang



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD