Ikea får udleveret nøglerne til nyt varehus i København
To års byggearbejde er færdigt, så nu begynder indretningen af det kommende Ikea-varehus midt i København.
Åbningen af et Ikea-varehus på Kalvebod Brygge i København nærmer sig.
Efter et par års byggearbejde har Ikea fået udleveret nøglerne til den nye bygning på 20.000 kvadratmeter, der nu skal indrettes.
Den præcise åbningsdato ligger endnu ikke fast, men det bliver på et tidspunkt i august måned, lyder meldingen fra Ikea Danmark.
- Vi har trippet for at komme i gang med indretningen af varehuset, og nu er det endelig blevet tid til at rykke ind. Det glæder vi os helt enormt meget til, siger Ditte Schougaard, der står for kommunikationen hos Ikea København.
- Vi har udnyttet ventetiden til at blive klogere på, hvordan københavnerne bor, hvilke boligbehov og drømme, de har, og hvordan vi bedst kan imødekomme dem med nogle inspirerende udstillinger og løsninger, som bidrager til det gode københavnerhjem. Jeg vil gerne sige tusind tak til de mange mennesker, der har åbnet deres hjem for os, siger hun.
Ikea København kommer til at køre med et anderledes koncept i forhold til de resterende varehuse i kæden.
Kunderne må undvære det store tag-selv-lager, mens større varer som eksempelvis sofaer og spiseborde ikke kan tages direkte med hjem. De bliver i stedet fragtet ved hjælp af en leveringsservice.
Med mindre varer fungerer det som i de normale varehuse.
LÆS OGSÅ: Opsagte Irma-medarbejdere får opmærksomhed fra Ikea
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter