Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

IKEA fjerner lesbisk par fra russisk medlemsblad

Foto: detailfolk.dk



Friday den 22 November 2013 kl. 08:25 - Kilde: Flere medier

En omdiskuteret russisk lov har fået den svenske møbelgigant til at fjerne en reportage om et lesbisk par i den russiske udgave af et medlemsblad.

De russiske IKEA-kunder bliver i det seneste nummer af medlemsmagasinet Live snydt for en reportage om det lesbiske par Clara og Kristy i deres hjem i engelske Dorset.

Den svenske møbelgigant har valgt at fjerne reportagen, fordi man ikke vil overtræde den omdiskuterede russiske lov om homoseksuel propaganda, der forbyder tilskyndelse til homoseksualitet. Det skriver flere danske og internationale medier.

Det har fået mange til tasterne på de sociale medier, hvor de kritiserer IKEA for at støtte op om loven, der er blevet kritiseret vidt og bredt international af både FN og menneskerettighedsorganisationer.

Det er i bladet Live, der bliver sendt til medlemmerne af IKEA's kundeklub, at den nu meget omtalte reportage optræder.

Vil være neutrale

Ylva Magnusson, der er presseansvarlig i IKEA Sverige, siger til Aftonbladet, at man har truffet beslutningen om at fjerne reportagen med det lesbiske par i et forsøg på at være neutrale, og hun understreger samtidig over for avisen, at man ved at være til stede i Rusland kan være med til at skabe en positiv indvirkning til samfundet.

Og det er ikke altid nemt at stille alle tilfredse, når man markedsfører sig globalt. IKEA er tidligere blevet kritiseret, fordi en lokal franchisetager i Saudi Arabien havde valgt at fjerne alle kvinderne i det lokale katalog. Det undskyldte IKEA efterfølgende og skrev dengang i en pressemeddelelse, at man fremover ville sikre, at indholdet i de forskellige versioner af IKEA-kataloget afspejler virksomhedens værdier.

LÆS OGSÅ: IKEA undskylder manglende kvinder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD