IC Companys syr to segmenter sammen
En tilbagegang i mellemsegmentet får IC Companys til at sy to segmenter sammen til et.
Premiumsegmentet med dyre mærker som Tiger of Sweden og Peak Performance er årsagen til, at IC Companys opnår en vækst på 2 procent i første kvartalsregnskab for 2012/13. Helt så godt går det ikke for koncernens øvrige to segmenter, Mid Market og Fast Fashion, som nu bliver slået sammen.
- Koncernens Mid Market segment gik tilbage med 14 procent, mens Fast Fashion genererede en vækst på 15 procent. Det økonomiske klima prægede som forventet udviklingen og skabte udfordrende forhold i detailhandelen, skriver koncernen i en kommentar til regnskabet.
Enden for tre segmenter
Adm. direktør for IC Companys, Niels Mikkelsen, forklarer, at en sammenlægning af segmenterne er en del af koncernens vækststrategi, der skal reducere kompleksitet og omkostninger.
- Et klart fokus på vækst i Premium-segmentet og konsolidering i Mid Market- og Fast Fashion-segmentet betyder, at vi kan reducere kompleksiteten og omkostningerne i koncernen. Samlet gennemfører vi indtjeningsforbedrende tiltag på mindst 100 millioner kroner i forhold til 2011/12, der alle understøtter vores ambitioner for koncernen, siger han.
IC Companys koncernen realiserede i 1. kvartal 2012/13 en vækst på 2 procent, primært som følge af 11 procent vækst i koncernens Premiumsegment, der således udgør 53 procent af koncernens 12-måneders omsætning, der endte på 1196 millioner kroner.
Her følger en beskrivelse af segmenterne, som de er præsenteret i regnskabet:
IC Companys driver en portefølje af 11 brands inden for tre segmenter: Premium, Mid Market og Fast Fashion. Alle brands er fuldt ansvarlige for deres egen værdikæde og drives som selvstændige virksomheder.
Premium-segmentet indeholder Tiger of Sweden, By Malene Birger, Peak Performance og Designers Remix. Hovedfokus for disse brands er at skabe vækst og indtjening gennem øget markedspenetrering og internationalisering for dermed at øge både omsætning og indtjening.
Mid Market-segmentet indeholder InWear, Matinique, Part Two, Jackpot og Cottonfield.
Fast Fashion-segmentet indeholder Saint Tropez og Soaked in Luxury. Hovedfokus for disse brands er at skabe indtjening gennem optimering og konsolidering på deres kernemarkeder.
Målt over de seneste 12 måneder udgør Premium-segmentet 53% af omsætningen og 99% af indtjeningsgenereringen i koncernen. Mid Market-segmentet realiserede over de seneste 12 måneder et underskud, som følge af at 2 brands er underskudsgivende og derfor følger en separat strategi.
Fast Fashion-segmentet realiserede et lille overskud.
Koncernens tiltag har til formål at øge indtjeningen i alle brand-segmenter, men særligt i Mid
Market-segmentet, hvormed der skal bringes bedre balance i koncernens indtjeningsgrundlag.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter