Hvornår må man bruge ordet 'gratis'?

Der er særlige situationer, hvor butikker ikke må bruge ordet gratis, har Forbrugerombudsmanden besluttet.

Gratis er ikke bare gratis. Det har Forbrugerombudsmanden slået fast. Det skriver de danske netbutikkers organisation FDIH.

Forbrugerombudsmanden har taget stilling til en sag, hvor en professionel pressefotograf spurgte ind til, om det ville være lovligt at tilbyde deltagere i et sportsarrangement ”gratis” billeder fra arrangementet, hvis de samtidig gav samtykke til at få fotografens nyhedsbrev.

Det mente Forbrugerombudsmanden ikke. Det skyldes, at et tilsagn om at modtage et nyhedsbrev har en selvstændig økonomisk værdi. 

- Du må kun bruge udtrykkene ”gratis”, ”0 kr.”, ”vederlagsfrit”, ”uden betaling” eller lignende, hvis varen eller ydelsen reelt er gratis. Du må dog gerne kræve, at forbrugeren betaler det, det koster at få den gratis vare tilsendt (porto-udgifterne), og at reagere på tilbuddet (fx almindelig telefontakst). Men du må ikke kræve betaling for administration eller forhøjet porto, skriver FDIH.

Varen skal være gratis

Man må også gerne bruge udtrykket gratis som led i et kombinationstilbud. Men igen forudsætter det, at det der tilbydes, rent faktisk er gratis, således at prisen på den vare, som kunden betaler for, ikke er sat tilsvarende op.

- Fx ”Køb en Play Station og få et gratis spil med i købet.” Det forudsætter dog, at du ikke sætter prisen op på den pågældende Play Station, således at spillet alligevel ikke er gratis, skriver FDIH.

Derudover er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at hvis forbrugeren skal afgive persondata eller andet for at modtage varen, så er den heller ikke gratis, og man må derfor heller ikke bruge udtrykket i den forbindelse.

LÆS OGSÅ: Sådan vil netbutik blive Skandinaviens svar på Amazon