Hårde odds: Tøjbutikker tjener færre penge for hver medarbejder
De fysiske butikker er tvunget i knæ og lever med hårde odds imod sig, lyder det i en ny analyse af modebranchen fra Deloitte.
Mange tøjbutikker i Danmark kæmper for at holde indtjeningen oppe i gear.
Ifølge en analyse fra Deloitte er det gennemsnitlige driftsresultat pr. medarbejder i landets tøjbutikker 27.000 kroner i regnskabsåret 2019/20.
Beløbet er hele 9.000 kroner mindre end året før, og det er et tydeligt vidneudsagn om, at butikkerne har svært ved at skabe høje avancer.
- Januar-udsalg og mid season sales er kommet for at blive, og fordi mange tøjvarer ikke er nødvendige og akutte ’her og nu’-køb, venter forbrugerne med at slå til, til varerne falder i pris, siger Morten Gade Steinmetz i en kommentar til analysen. Han er brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte.
- Det betyder, at det er svært at opnå en fornuftig avance, og blandt andet derfor står de tilbage med et lavt resultat pr. ansat.
Mindre butikker er sårbare
Analysen fra Deloitte fremhæver også, at tøjbutikkerne oplever et mindre afkast af den investerede kapital.
Det gælder særligt for virksomheder med 10-24 ansatte, hvor afkastet er faldet til 2,8 procent fra et niveau på næsten 5 procent.
- Der er ingen tvivl om, at de fysiske butikker har været tvunget i knæ og lever med hårde odds imod sig. Vi ser flere og flere tomme butikslokaler, og mange kæmper med høj husleje og udgifter til indretning og butikspersonale, siger Morten Gade Steinmetz.
- Samtidig har kunderne stigende krav til kundeservicen i forretningerne, og de forventer både inspirerende indretning, sæsonaktuelle varer, kompetent og hurtig hjælp. Det er altså omkostningstungt at drive fysisk forretning i 2021 – specielt i denne nye virkelighed, som pandemien har medført, siger Morten Gade Steinmetz.
Trods de svære vilkår understreger Deloitte, at soliditetsgraden for tøjbutikkerne ser stabil ud.
LÆS OGSÅ: Dansk modebrand præsenterer nyt salgssystem til butikker
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter