H&M lancerer ny skønhedssatsning
I sit halvårsregnskab kan H&M bl.a. melde om en ny skønhedssatsning, der i løbet af sommeren vil finde vej til 900 butikker.
H&M forsøger nu at tilbyde kunderne flere muligheder i kædens butikker.
Blandt andet vil den svenske gigant fra juli lancere en helt ny skønhedsserie med blandt andet make-up og hårprodukter, skriver H&M i sit halvårsregnskab.
Den svenske modegigant vil samtidig lave dedikerede skønhedsområder i butikkerne, hvor kunderne kan få hjælp til at eksperimentere med forskellige trends.
H&M Beauty hedder den nye serie, og den vil fra juli gradvist blive lanceret i 900 H&M-butikker på 40 markeder, ligesom den også vil kunne købes online.
- H&M Beauty, som tilbyder en bred vifte af make-up, krops- og hårpleje, vil også omfatte to underkollektioner: en premium skønhedslinje og en linje af Ecocert-godkendte, bæredygtige produkter. H&M Beauty er et eksempel på alle de investeringer vi laver for at udvide H&M's sortiment yderligere, siger CEO Karl-Johan Persson i en udtalelse.
Store ekspansionsplaner
I halvårsregnskabet kan H&M samtidig melde om et resultat for perioden på 10,1 milliarder svenske kroner mod 8,5 milliarder kroner for samme periode året før. Salget steg med 23 procent til 86,1 milliarder svenske kroner.
Som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk har H&M store planer om at udvide antallet af butikker i 2015. Den svenske gigant går efter 400 butiksåbninger i år, hvoraf størstedelen vil slå dørene op i USA og Kina.
LÆS OGSÅ: H&M vil åbne mere end en butik om dagen i 2015
H&M satser også på at ekspandere med modekoncernens andre brands, COS, Monki, Weekday, Cheap Monday og & Other Stories. Det er dog især COS og & Other Stories man satser på, og de to brands vil åbne flere butikker i 2015 end i 2014, lyder det fra H&M. Det sker hovedsageligt på allerede eksisterende markeder, men COS vil dog også åbne på fire helt nye markeder i løbet af året.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter