Historiske ændringer i Coop rykker rundt på ledelsen
Fire dagligvarekæder bliver lavet om til to, lyder meldingen fra Coop. Det sætter gang i en rokade på ledelsesplan.
- En historisk forenkling af Coop.
Sådan beskriver den adm. direktør, Kræn Østergaard Nielsen, de grundlæggende ændringer i dagligvarekoncernen, som netop er meldt ud.
Kvickly og SuperBrugsen samles i én kæde, som kommer til at blive landets største supermarkedskæde med en omsætning på omkring 25 milliarder kroner årligt.
Indtil videre fortsætter Kvickly og SuperBrugsen dog under hvert sit navn.
- I første omgang bliver det med fokus bagved linjerne. På at skabe effektivitet, forenkling og øget konkurrencekraft. På længere sigt vil det også give mening, at vi hedder det samme, siger Kræn Østergaard Nielsen i en præsentationsvideo på LinkedIn.
Samtidig forsvinder resterne af Fakta-kæden til fordel for Coop 365discount, og den ændring bliver straks mere synlig for kunderne.
Inden årets udgang kommer Coop 365discount til at bestå af i alt 350 butikker.
- Vi har i år oplevet en fantastisk udvikling i Coop 365discount, der har markeret sig som Danmarks billigste kæde, og som har leveret en vækst, der er langt bedre end alle øvrige kæder, siger Kræn Østergård Nielsen i en pressemeddelelse.
- Over de kommende år vil den blive udvidet yderligere, så vi inden for en overskuelig årrække forventer at have mindst 400 butikker i kæden, fortsætter han.
Irma og Dagli´Brugsen fortsætter uændret med hver deres profil.
Ændringer i ledelsen
Med de opsigtsvækkende ændringer følger også en rokade på ledelsesplan.
Direktøren for SuperBrugsen og Kvickly bliver 54-årige Kenneth Holmen Pedersen, som i dag står i spidsen for SuperBrugsen.
Den hidtidige kædedirektør for Kvickly, Torben B. Andersen, rykker videre til Dagli’Brugsen, hvor han igen bliver kædedirektør - en stilling, som han faktisk forlod i januar 2021.
- Vemodigt er det at sige farvel til Kvickly, hvor jeg har haft 2 helt fantastiske år. To år hvor vi sammen skabte de to bedste resultater i Kvicklys godt 60-årige historie, skriver Torben B. Andersen i et opslag på LinkedIn.
Maria Beck-Tange, som har været kædedirektør for Dagli’Brugsen i små to år, er tiltænkt en anden rolle i Coop.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter