Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Høgsted: - Hold dig ikke tilbage fra at give mig skylden

Foto: PR



Høgsted: - Hold dig ikke tilbage fra at give mig skylden
Kræn Østergaard Nielsen er den nye administrerende direktør i Coop Danmark A/S.
Thursday den 10 September 2020 kl. 10:23 af: Kristian Holgersen

På sidste arbejdsdag som topchef i Coop lagde Peter Høgsted en lille besked ud på de sociale medier, hvor han giver stafetten videre.

Tirsdag endte med at blive sidste dag på pinden for Peter Høgsted, der har været administrerende direktør i Coop gennem syv år.

Inden han forlod hovedkontoret i Albertslund for sidste gang, nåede han at lægge en lille afsked ud på LinkedIn, hvor han i al mindelighed overlader posten til sin afløser - Kræn Østergård Nielsen.

- Jeg er både glad og stolt over at du tager over og at bestyrelsens valg faldt på en intern kandidat som kender Coop indefra, skriver Peter Høgsted og fortsætter:

- Nu bliver der tid til at bygge en ny strategi for Coop. Tid til nye tanker, nye relationer, ny fokusering og ny udvikling sammen med stærke ledere og engagerede kolleger.

Peter Høgsted har overskud til at slutte indlægget af med en lille morsomhed.

- Jeg tror ikke jeg behøver give dig gode råd med på vejen – men skulle du alligevel have eet : ”så hold dig ikke tilbage fra at give mig skylden for alt det som ikke virker, skriver han og afslutter med en blinkende smiley.

Skuffet over exit

Da Coop i slutningen af august kunne annoncere, at Peter Høgsteds tid som administrerende direktør var ved at være forbi, indeholdt pressemeddelelsen ingen kommentar fra hovedpersonen selv.

I et indlæg på LinkedIn gav Peter Høgsted udtryk for, at det ikke var sket på hans egen foranledning.

- Jeg er overrasket over at det skal stoppe nu. Det var uventet!

- Jeg kan heller ikke sige mig fri for at være en lille smule skuffet - men det er jo en bestyrelsesopgave at vælge den som de finder bedst egnet til at lede Coop, skrev han på LinkedIn.

LÆS OGSÅ: Mindre topstyring: Topchef sætter ord på sine planer for CoopTilføj



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD