Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Her er Pandoras nye topchef

Foto: detailfolk.dk



Friday den 15 February 2019 kl. 08:11 af: Lise Møller Schilder

Pandora har fundet en svensker til at stå i spidsen for smykkevirksomheden. Han har solid erfaring fra detailbranchen.

Det bliver svenske Alexander Lacik (54), som skal lede Pandora ud af den vækstkrise, virksomheden har befundet sig i de seneste år. Det oplyser Pandora i en fondsbørsmeddelelse.

Smykkevirksomhedens nye adm. direktør kommer fra en stilling som CEO i Britax Ltd., der producerer sikkerhedsudstyr til børn. Før dette var han fra 2013-2017 President North America i RB (Reckitt Benckiser) og havde fra 2004-2013 andre ledende stillinger i den britiske koncern, som er en af verdens førende virksomheder inden for forbrugsvarer.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi har formået at tiltrække Alexander Lacik som Pandoras nye CEO. Han er et perfekt match til vores strategiske retning og vil også være en stærk kapacitet til at føre Programme NOW ud i livet. Alexander excellerer i markedsføring og branding og har gennem sin karriere vist, at han er en fremragende og meget effektiv leder. Han har de helt rigtige evner og erfaring til at forny Pandoras brand, siger bestyrelsesformand i Pandora, Peder Tuborgh, i meddelelsen.

Vil tilføre ny energi

Med udnævnelsen vil Pandoras direktion udgøres af Alexander Lacik (CEO), Anders Boyer (CFO) og Jeremy Schwartz (COO).

- Jeg glæder mig meget til at begynde i Pandora. Pandora er et fantastisk selskab, der på uhørt kort tid er vokset til at være verdens største smykkebrand. Jeg ser frem til at arbejde videre med det nuværende strategiske fokus på at tilføre ny energi til brandet og genskabe væksten. Det er discipliner, som jeg er særligt optaget af, og jeg ser frem til at starte arbejdet og hjælpe ledelsesteamet med at gennemføre Programme NOW, siger Alexander Lacik.

Pandoras smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via mere end 7.700 forhandlere, herunder mere end 2.700 konceptbutikker.

Pandora blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. Samlet set beskæftiger Pandora 32.000 medarbejdere. I 2018 udgjorde Pandoras samlede omsætning 22,8 milliarder kroner.. 

LÆS OGSÅ: Superbrugsen henter ny salgsdirektør



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD