Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Her er Matas nye butikskoncept

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 1 May 2013 kl. 14:39 af: Freja Thorbech

Nu lancerer Matas sit nye butikskoncept StyleBox. De nye butikker skal ligge på den tidligere konkurrent Esthetiques gamle adresser.

Så er der godt nyt til de danske kvinder.

Nu lancerer kosmetikkæden Matas nemlig sit nye butikskoncept målrettet kvinder, skriver kæden i en pressemeddelelse.

Konceptet hedder StyleBox, og i de nye butikker er tanken, at kunderne skal inspireres og udfordres af professionelle frisører, negle-specialister, makeup-artister og stylister.

- Vi glæder os til at tilbyde dette helt nye butikskoncept, som henvender sig til de kunder, der ønsker at være med på de nyeste internationale trends og teknikker, når det gælder hår, negle og makeup.

StyleBox er innovativt indrettede butikker, hvor fremsynede specialister under samme tag tilbyder kunderne klipning, farvning, styling, neglebehandling og makeup-lægning i kombination med et udbud af de stærkeste produktbrands inden for kategorierne. Det siger Terje List, der er adm. direktør i MHolding A/S, der står bag Matas-kæden.

Åbner i konkurrentens butikker

Tidligere i april kunne detailfolk.dk og flere andre medier berette, at Matas overtog konkurrenten Esthetique Danmark A/S og kædens ni butikker med virkning fra 1. maj.

LÆS OGSÅ: Matas opkøber konkurrent

Det er i de fleste af disse butikker, at der nu indrettes StyleBox-butikker. De første butikker åbner i løbet af sommeren 2013.

- Det unikke i konceptet er, at kompetencerne på områderne er samlet i en butik, så kunden får en helhedsoplevelse både i form af rådgivning ved køb af produkter, og i forhold til de behandlinger vi tilbyder. I StyleBox kan du simpelthen få en total makeover til enhver lejlighed, siger Helle S. Zibrandtsen, der bliver ansvarlig for udrulning og drift af StyleBox.

Matas har ambition om at udbrede StyleBox til betydningsfulde butikscentre og trafikerede gågader rundt om i landet i løbet af de kommende år, hvis konceptet ellers lever op til forventningerne.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD