Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Giver gratis håndsprit til lærere og pædagoger

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 21 April 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Landets omkring 100.000 lærere og pædagoger får tilbudt en gratis flaske håndsprit af en dansk butikskæde.

Gennem coronakrisen har flere butikker og spisesteder tilbudt gratis kaffe eller frokost til folk i eksempelvis sundhedsvæsenet.

Nu melder Matas sig på banen med et tilbud til landets omkring 100.000 pædagoger og folkeskolelærere. De kan nemlig smutte ned i den nærmeste butik og hente en gratis flaske håndsprit.

- Landets lærere og pædagoger går lige nu forrest i genåbningen af Danmark, siger Gregers Wedell-Wedellsborg i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør i Matas.

- Vi kan som stor virksomhed også mærke, hvor meget det betyder for vores medarbejdere, at vuggestuer, børnehaver og små skoleklasser åbner igen. Vi vil derfor gerne give den enkelte lærer eller pædagog en stor hånd og yde et lille konkret bidrag til en mere tryg og sikker start, siger han.

Gaver til offentligt- og kommunalt ansatte kan ellers være en speget sag. Eksempelvis har Syd- og Sønderjyllands Politi takket nej til et tilbud om gratis pizzaer til betjentene i forbindelse med coronakrisen. Men i en mail til Detailfolk skriver Matas, at alt foregår efter reglerne.

LÆS OGSÅ: Forbrugerne kaster sig over helt bestemte varer i Matas



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD