Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Franchisemodel skal trække flere talenter til dagligvarekæde

Esben Keller, kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb. Foto: PR.




Wednesday den 24 August 2022 kl. 09:56 af: Kristian Holgersen

En ny franchisemodel giver både købmanden en fast grundløn og hele butikkens overskud, fortæller dagligvarekæde.

Den danske del af dagligvarekæden Spar bruger nu en franchisemodel for at tiltrække flere dygtige talenter og styrke næste generation af købmænd, som det hedder i en pressemeddelelse.

Første franchisebutik er allerede åbnet i landsbyen Ebberup på Fyn.

- Vi åbner op for at flere købmandstalenter har muligheden for at drive deres egen butik, fordi Dagrofa tager en større del af den økonomiske risiko, siger Esben Keller, der er Dagrofa-koncernens kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb.

- Med franchisemodellen vil Spar-kæden også være ansvarlige for en større del af regnskabet, så købmanden kan koncentrere sig om sin butik, sine kunder og lokalsamfundet, siger han.

Kortere vej til egen butik

Dagrofa understreger, at den nye franchisemodel skal gøre det langt mere overskueligt at åbne sin egen butik - især økonomisk.

Startkapitalen er på 250.000 kroner, og koncernen hjælper med lokaler, inventar og koncepter. Hvis man derimod vælger at være selvstændig ejer af en butik, så skal man selv betale hele beløbet for butikken, hvilket ofte løber op i millionklassen.

- Vi vil gerne tiltrække de dygtigste købmænd, og så er det ikke økonomien, der skal stå i vejen for dem, siger Esben Keller.

- Vi har lagt en fast grundløn ind i forretningsmodellen, så man står økonomisk mere sikkert. Derudover beholder købmanden hele overskuddet selv. Spar-kædens bagland supporterer købmanden i den daglige drift, og hjælper med at tilpasse omkostninger og skabe overskud på toplinjen, men eftersom det er købmanden, der gør benarbejdet, skal han selvfølgelig også høste fortjenesten, siger han.


SPAR

  • Den danske del af Spar-kæden består af mere end 130 butikker, som primært drives af selvstændige købmænd.
  • For at overtage en franchisebutik skal man lægge et kapital på 250.000 kroner Hvis man derimod skal være selvstændig ejer af en butik, skal man selv betale hele beløbet for butikken, hvilket ofte løber op i millionklassen.
  • Internationalt er Spar verdens største sammenslutning af selvstændige købmænd.
  • Spar har blandt andet fundet inspiration og gjort sig erfaringer i samarbejde med SPAR-kolleger i andre lande, heriblandt Schweiz, Ungarn og Norge, hvor SPAR franchise er en integreret del af forretningsmodellen.

Kilde: Dagrofa


LÆS OGSÅ: Dagrofa: Lokale købmænd giver danskere mere luft i budgettet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD