Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Får godkendt opkøb af flere konkurrerende butikker

Foto: STARK



Thursday den 25 February 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

I starten var myndighederne lidt betænkelige, men nu har Stark fået grønt lys til at overtage en række butikker fra konkurrent.

For godt et år siden faldt en handel på plads, der skulle gøre fire byggemarkeder i XL-Byg Jens Schultz til en del af konkurrenten Stark.

Siden har parterne været i en venteposition, fordi Konkurrencerådet skulle have tid til at se handlen efter i sømmene. Men nu har Stark fået grønt lys, selvom myndighederne ikke var helt overbeviste fra starten af.

- Oprindelig havde vi betænkeligheder om, at fusionen kunne føre til højere priser og ringere service, fordi Stark Danmark overtager en stor aktør på Sydfyn og øerne, siger formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en pressemeddelelse.

- Vores undersøgelser har dog vist, at flere forhold modvirker det, blandt andet muligheden for, at nye aktører kommer ind på markedet i lokalområdet, siger han.

Følger offensiv strategi

Med godkendelsen kommer Stark-navnet til at stå på to byggemarkeder i Svendborg og et i Rudkøbing og Marstal.

- Det er vi rigtigt glade for. XL-BYG Jens Schultz a/s er en veldrevet virksomhed med dygtige medarbejdere og loyale kunder, som vi glæder os til at byde velkommen i Stark, siger Britta K. Stenholt, adm. direktør i Stark Danmark.

Dermed følger Stark sin offensive vækststrategi, som også har ført til flere andre opkøb gennem de seneste år.

Mest iøjnefaldende var selvfølgelig Stark Groups enorme opkøb af tyske Saint-Gobain Building Distribution, som har været stærkt medvirkende til en eksplosiv fremgang i omsætningen, mens Stark også overtog Sjakk-kædens aktiviteter i Midt- og Østjylland i 2020.

Stark er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 79 forretninger i Danmark inklusive Grønland. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af Stark Group.

LÆS OGSÅ: Ekstraordinært år sender toplinjen på himmelflugt hos Stark



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD