Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Fortsætter tomgangen for butikker i 2013?

Foto: detailfolk.dk



Sunday den 16 December 2012 kl. 10:20

I samtlige danske byer er butikkerne presset. Hvorvidt den tendens fortsætter giver ejendomsmæglere deres bud på her.

Det er svært at få butikken til at køre rundt i krisetider, ligegyldigt om man er en lille butik i udkantsdanmark eller en større kæde med god beliggenhed, kan krisen og danskernes manglende købelyst mærkes alle steder. Men vil 2013 fortsat være præget af lavvækst og butikslukninger. Det har flere boligeksperter givet deres bud på i Berlingske.

- Generelt vil detailhandlen også i 2013 være presset på grund af fortsat lavvækst. Men det er vores opfattelse, at butiksmarkedet i de større byer vil blive relativt styrket, fordi urbaniseringsprocessen fortsætter, siger adm. Direktør i Topdanmark Ejendom Birger Grubbe til Berlingske.

Ikke noget opsving i udsigt

Desværre lader det til, at kigget i krystalkuglen ikke viser noget synderligt opsving for butikker og butiksudviklingen i 2013, hvis man spørger ejendomsmæglerne.

- På landsplan ser det ikke særlig godt ud, og der sker i bedste fald en stabilisering i forhold til 2012. Detailsalget har ikke haft det godt siden 2008, og nogle yderområder er hårdt ramt af butiksdød på grund af affolkning, grænsehandel og nethandel, siger Robin Rich, chefanalytiker, erhvervsmæglerfirmaet CBRE til Berlingske.

København i udvikling

Ejendomsmæglerne tør generelt kun være forsigtige optimister omkring en stilstand af butiksdøden i 2013. Kigger man længere ud i fremtiden er der måske håb, lyder det fra ejendomsdirektør, SEB Pension Solveig Rannje.

- Generelt sker der meget i København i øjeblikket med metroudbygning, ledningsomlægninger og Industriens Hus, og selv om det ikke er så spændende for turisterne, er det godt for byens udvikling.
SEB Pension har ikke store investeringer i butikslokaler, men min fornemmelse er, at der ikke sker større positive ændringer før i 2014 og 2015. Der kan ske et lille fald i tomgangen i københavnsområdet, siger hun til Berlingske.

(Berlingske)



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD