Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Fona politianmeldt for spam

Foto: detailfolk.dk



Monday den 13 October 2014 kl. 11:20 af: Freja Thorbech

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Fona for at sende uanmodet reklame. Fona beklager og understreger, at der var tale om en teknisk fejl.

Forbrugerombudsmanden politianmelder nu fem virksomheder for at sende uanmodede reklamer til forbrugere, der havde frabedt sig det.

Det gælder blandt elektronikæden Fona, som Forbrugerombudsmanden politianmelder for at have sendt 30 mails til forbrugere, der ikke var interesserede i elektronisk post fra virksomheden.

Hos Fona understreger kommerciel direktør Mikael Drott, at der kun er tale om to forbrugere, der har modtaget de 30 mails ved en fejl.

Han forklarer, at de to kunder har forsøgt at afmelde kædens nyhedsbrev, men en teknisk fejl, der opstod da man sammenlagde to systemer, betød, at der fortsat tikkede nyhedsmails ind i deres indbokse.

- Det beklager vi selvfølgelig siger Mikael Drott til detailfolk.dk.

Havde rettet fejlen inden anmeldelsen

Mikael Drott tager Forbrugerombudsmandens politianmeldelse til efterretning, og understreger, at Fona allerede havde opdaget og rettet fejlen inden anmeldelsen. 

- En politianmeldelse er vel Forbrugerombudsmandens måde at statuere et eksempel på, og vi tager den til efterretning, men fejlen er rettet, siger han.

Fona har også accepteret den bøde på 10.000 kroner, der følger med en sådan anmeldelse.

Udover Fona er også Coop (to mails), Vægtkonsulenterne (én mail), spiludbyderen Spigo (to mails) samt en enkeltmandsvirksomhed, der sælger blækpatroner (én mail), blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden omkring 1500 spamklager hver måned.

LÆS OGSÅ: Rekordår for markedsføringssager hos Forbrugerombudsmanden



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD