Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Flüggers omsætning falder

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 25 September 2014 kl. 10:32 af: Freja Thorbech

Det er ikke kun i bestyrelseslokalet, men også regnskabsmæssigt, der er drama hos Flügger. I det seneste kvartalsregnskab melder kæden om et omsætningsdyk på 30 millioner.

Det har knebet med at lange malerspande over disken i første kvartal af Flüggers skæve regnskabsår.

Kæden melder i en selskabsmeddelelse om et omsætningsdyk på 30 millioner kroner til et samlet salg i kvartalet på 562 millioner kroner. I Danmark alene faldt salget med fem procent. Flügger mener, at det især er det flotte sommervejr og VM i fodbold, der har afholdt danskerne fra at svinge malerpenslerne. 

I første kvartal kan malerkæden samtidig male to streger under et resultat efter skat på 65 millioner kroner mod et resultat på 69 millioner kroner i samme periode sidste år.

Nedjusterer forventninger

Samtidig nedjusterer Flügger forventningerne til det fulde regnskabsår.

Tidligere har kæden meldt ud, at man i 2014/15 satsede på at runde en omsætning på 2 milliarder. Nu forventer man i stedet et salg på omkring 1,9 milliarder kroner. I den sidste årsrapport beskrev man samtidig en forventning til EBIT i niveauet 100-120 millioner kroner. Det har man nu også nedjusteret.

- Vi må erkende, at det kan blive svært at nå en omsætning tæt på 2 milliarder kroner, og at EBIT må skønnes at ville lande i den lave ende af det afgivne interval, skrive Flügger i selskabsmeddelelsen.

Flügger måtte fornyligt sige farvel til bestyrelsesformand Stine Bosse, der valgte at forlade posten, da hun ikke kunne komme til enighed med hovedaktionær Ulf Schnack. I stedet er det nu Ulf Schnacks 23-årige søn, der bestrider posten som bestyrelsesformand.

LÆS OGSÅ: Uenigheder får Stine Bosse til at gå fra Flügger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD