Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Flere kunder og omsætningsvækst i shoppingcentre

Shoppingcentret City2 i Taastrup vest for København
Foto: Deas



Wednesday den 10 February 2016 kl. 06:10

Det går fremad på flere områder for en række danske shoppingcentre, viser ny årsopgørelse. Læs, hvor væksten ligger.

Der er nu godt nyt for forretningsdrivende i danske shoppingcentre og ejerne af en række centre.

Således viser en nylig årsopgørelse fra ejendomsforvaltningsselskabet Deas, der er førende inden for blandt andet center management, at danske shoppingcentre havde en flot fremgang i både omsætningsvækst og kundetal i 2015.

Deas driver og udvikler en portefølje på 18 centre og dermed over 20 procent af det danske marked for shoppingcentre. Centrene, der fortrinsvis ejes af Danica Pension, omfatter blandt andet Lyngby Storcenter, Frederiksberg Centret, Kolding Storcenter og City2 i Taastrup.

Omsætningen i Deas’ shoppingcentre steg med 4 procent i 2015. Ifølge ejendomsforvaltningsselskabet er det ’meget positivt, at omsætningsvæksten er pænt spredt ud over et flertal af centrene’.

Væksten ligger inden for beklædning og udvalgsvarer, der begge har vist en fremgang på 6 procent, mens dagligvarer ligger på samme niveau som året før.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks bedste shoppingcenter 2015

’En meget positiv udvikling’

Sammenlignet med dansk detailhandlen generelt har centrene klaret sig bedre både total set og inden for beklædning og udvalgsvarer i 2015, fremhæver Deas.

Dansk detailhandel har således samlet haft en vækst på 1 procent, og på beklædning ses en tilbagegang på 1 procent, hvorimod øvrige udvalgsvarer ifølge Deas ligger status quo.

På dagligvarer klarer detailhandlen sig dog fortsat bedre end centrene, da der her er vækst på 2 procent.

- Opgørelsen viser en meget positiv udvikling set i lyset af den generelt afdæmpede vækst i dansk økonomi, samt ikke mindst den stigende konkurrence for den fysiske detailhandel fra e-handlen, siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør i Deas med ansvar for center management, i en pressemeddelelse.

SE GALLERI: Alle vinderne til awardshowet Danmarks Bedste Shoppingcenter

Flere kunder - og butikker

Også med hensyn til antallet af kunder i Deas’ shoppingcentre går det fremad. Det sker med en fremgang på 5 procent i 2015.

Det er primært Frederiksberg Centret, City 2 og Vestsjællandscentret, der fik flere besøgende i 2015. Fælles for disse centre er, at de alle blev renoveret og ombygget i 2015.

Det tyder – ifølge Deas – på, at udviklingen har øget centrenes tiltrækningskraft.

- Kundetallene viser, at forbrugerne stiller større krav til shoppingcentrene, herunder butiksudbud, faciliteter, bespisning og oplevelser – og at de belønner de centre, som kan opfylde disse krav, siger Finn Sture Madsen i pressemeddelelsen.

I øjeblikket arbejdes der på åbningen af et nyt, stort koncept for madtorv og spisehus på Store Torv i Lyngby Storcenter med forventet åbning i foråret 2016

Ligeledes er der planer om et stort udvidelsesprojekt i Amager Centret, hvor centret får tilført 20-30 nye butikker.

LÆS OGSÅ: Nyt shoppingcenter ønsker at sagsøge Power



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD