Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Flere butikker lukker frivilligt ned

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 24 March 2020 kl. 10:36 af: Kristian Holgersen

Det er hverken forsvarligt over for kunderne eller medarbejderne, lyder det fra en af de butikskæder, der netop har valgt at lukke ned.

Listen af butikker, som af egen drift bestlutter at lukke ned på grund af coronakrisen, bliver stadig længere og længere.

Et af de seneste eksempler er lingerikæden Wunderwear, der har 36 butikker fordelt over det meste af landet.

- Vi bakker op om regeringens tiltag og har vurderet, at det hverken er forsvarligt over for kunden eller medarbejderne at holde åbent og yde den service, som er så vigtig for os, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Lukningerne gælder foreløbigt indtil 30. marts. I mellemtiden holder netbutikken åbent, mens nogle af de fysiske butikker har valgt at give kunderne en ekstra service.

- Flere af vores butikker har dog så mange stamkunder, at de har valgt, at kunderne kan ringe til dem for at komme forbi og afhente, skriver Wunderwear.

Folk er optagede af andre ting

En anden landsdækkende kæde - Apple-forhandleren Humac - har også valgt at trykke på pauseknappen. I alt er 180 medarbejdere sendt hjem, skriver Meremobil.dk.

- Det er ikke lige en ny MacBook til mange tusinde kroner, at kunderne har fokus på lige nu. Der er naturligt andre ting som optager dem, siger Michael Bech til MereMobil.dk. Han er administrerende direktør for Humac.

- Nu fokuserer vi i en periode på netsalget. I lang tid har vi talt om at have en livechatfunktion på vores shop, men krisen gav os startskuddet til for alvor at komme i gang med dette, siger han.

Flere lokale og regionale spillere i detailhandlen har desuden taget samme beslutning. Det gælder blandt andet kæden HL Mode, der har 11 butikker på Sjælland.

LÆS OGSÅ: Lukker butikken efter negative kommentarer på nettet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD