Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Fifty Shades of Grey-premiere: Gør-det-selv-kæde gør klar til rykind af bondage-kunder

Foto: Colourbox.dk



Wednesday den 11 February 2015 kl. 10:25 af: Freja Thorbech

En britisk kæde har bedt sine medarbejdere forberede sig på en helt særlig måde til filmpremieren på Fifty Shades of Grey. Danske kæder har ikke gjort sig samme overvejelser.

Ledelsen hos den britiske gør-det-selv-kæde B&Q har sendt et alternativt notat ud til sine medarbejdere.

Man forventer nemlig et stort rykind af kunder, der vil efterspørge gør-det-selv-udstyr til pikante udfoldelser i soveværelset, når filmatiseringen af den erotiske bestseller Fifty Shades of Grey får premiere i denne uge.

Derfor beder ledelsen alle de 20.887 ansatte i kædens 359 butikker om at gøre sig bekendt med indholdet i Fifty Shades of Grey ved at læse bøgerne eller se filmen. Det viser et internt notat, som The Telegraph er kommet i besiddelse af. Hver butik vil få eksemplarer af bøgerne, som medarbejderne kan låne med hjem på ugentlig basis. Samtidig opfordres butiksbestyrerne til at sørge for, at der er rigeligt med reb, kabelbindere, maskering og gaffatape på lager, da man forventer en stigende efterspørgsel på netop disse varer. 

Personalet bliver i notatet bedt om at hjælpe kunderne på en høflig, hjælpsom og respektfuld måde, selvom deres forespørgsler er af en usædvanlig og følsom karakter.

Danske kæder har ikke gjort sig samme overvejelser

Hjemmesiden bite.dk har spurgt to danske kæder, om de har gjort sig de samme overvejelser. Det afviser både jem & fix og Silvan. Hos sidstnævnte siger indkøbsdirektør Henrik Kjeldsen dog til bite.dk, at det er en god idé, som den britiske kæde har fået og er ikke afvisende overfor, at Silvan stadig kan nå at gøre noget ved det.

I en anden branche forbereder man sig også på effekterne af filmpremieren. Hos den østjyske erotiske webshop Sinful.dk, der er officiel forhandler af Fifty Shades of Grey sexlegetøjserien i Skandinavien, har man oprustet til et eksplosive salg i alle lande.

- Vi har hyret ekstra bemanding ind på lageret her i Åbyhøj, til at hjælpe med alle pakkerne, og som noget nyt har vi valgt at køre med fuld bemanding i weekenderne også, siger Lagerchef hos Sinful.dk Søren O. Jensen, som forventer at pakkeantallet kommer til samlet at stige med 50 procent den næste måned.

Sinful.dk kunne allerede mærke en større efterspørgsel, da traileren til filmen blev lagt på YouTube i sommers, som vi tidligere har beskrevet her på detailfol.dk.

LÆS OGSÅ: Filmtrailer booster sexshops salg

Se, hvad det hele handler om i traileren til filmen nedenfor.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD