Fantastiske dage for Frederiksberg Centret
Uge 43 blev en særlig uge for Frederiksberg Centret med en lottovinder på 50 millioner kroner samt to priser ved kåringen af Danmarks bedste shoppingcenter.
Nogle uger er bare bedre end andre.
Det kan Frederiksberg Centret i den grad tale med om med tre succeshistorier i løbet af blot tre dage.
Som omtalt i artiklen ’Her er Danmarks bedste shoppingcenter 2015’, vandt Frederiksberg Centret torsdag både titlen som Danmarks bedste shoppingcenter over 25.000 kvadratmeter og titlen som landets flotteste shoppingcenter.
Det skete, da Detail Forum, Nordic Council of Shopping Centers (NCSC) og Institut for Centerplanlægning (ICP) atter hyldede den danske shoppingcenter-branche ved et arrangement i Tivoli Hotel & Congress Center i København.
Lørdag vandt en lottospiller hele 50 millioner kroner på en lottokupon købt i Føtex i Frederiksberg Centret. Den heldige lottovinder havde mandag klokken 15.00 endnu ikke meldt sig, oplyser Danske Spil og Føtex-butikken til detailfolk.dk.
Markedsføring og stolthed
Hos Frederiksberg Centret glæder marketing manager, Vibeke Qvist, sig ikke overraskende over de tre opsigtsvækkende succeshistorier.
- Det er jo fantastisk med de glædelige historier og positiv omtale i medierne, både for os, vores butikker, de ansatte i butikkerne og for alle kunderne. For hvem vil ikke gerne være en del af en succes? spørger Vibeke Qvist retorisk under et interview med detailfolk.dk.
- Vi kan bruges disse historier målrettet i markedsføring, ligesom det giver mange en stolthed af at arbejde i Frederiksberg Centret, forklarer marketing manageren.
LÆS OGSÅ: Nu kåres Danmarks bedste shoppingcenter
Fjerdestørste gevinst i danmarkshistorien
Lørdagens lottogevinst på præcis 50 millioner kroner vundet i Frederiksberg Centret er den største Joker-gevinst nogensinde, den fjerdestørste gevinst i danmarkshistorien og den næststørste gevinst i år. Den største gevinst tilhører kvinden i Helsingør, som i februar vandt 315 millioner kroner i det fælles europæiske lotto, Eurojackpot.
- Hvis vinderen ikke melder sig inden et år, ryger pengene ind i systemet, hvor de gør gavn på en række områder. Men jeg håber og regner med, at vi hører fra vedkommende en af dagene, siger Thomas Rørsig, kommunikationschef hos Danske Spil.
SE GALLERI: Alle vinderne ved awardshowet Danmarks Bedste Shoppingcenter
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter