Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Familieejet kæde kommer på udenlandske hænder

Henrik Clausen, adm. direktør i Davidsens Tømmerhandel. Foto: PR.




Wednesday den 23 August 2023 kl. 10:33 af: Kristian Holgersen

En koncern fra Finland sætter sig på næsten hele ejerskabet i en dansk kæde, som har en omsætning på mere end fire milliarder kroner.

Familien giver slip på det fulde ejerskab af Davidsens Tømmerhandel.

I stedet overtager den finske koncern Kesko 90 procent af virksomheden, mens familien beholder de sidste 10 procent.

Davidsens Tømmerhandel har 22 butikker i Danmark og en enkelt i Grønland. Sidste år omsatte virksomheden for 4,15 milliarder kroner, mens overskuddet var 165 millioner kroner før skat.

- Det er en glædens dag – både for mig og min familie og for Davidsens medarbejdere og kunder, siger stifter og ejer Povl Davidsen.

- Det er 60 år siden, at jeg stiftede virksomheden, og min familie og jeg har de seneste år arbejdet på forskellige generationsskifte-løsninger. Nu får vi en dedikeret og dygtig majoritetsejer ind, som er blandt de dygtigste i Nordeuropa til handel, forretningsdrift og logistik, siger han.

Kesko driver forretninger inden for dagligvarehandel, biler og byggematerialer. I 2022 opnåede koncernen en samlet omsætning på cirka 80 milliarder kroner.

- Davidsen er med Kesko som medejer klar til at fortsætte de seneste års udvikling og skabe en endnu stærkere platform med fuldt fokus på vores kunder og udvidelse af virksomheden via opkøb, siger adm. direktør i Davidsens Tømmerhandel, Henrik Clausen.

Handlen, der venter på godkendelse fra konkurrencemyndighederne, giver ikke anledning til ændringer i navn, brand og ledelse.

LÆS OGSÅ: Fire iværksættere har solgt deres succesfulde kæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD