Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Fagforbund fører få sager om sexchikane

Foto: morguefile.com



Friday den 17 October 2014 kl. 14:24 af: Newspaq

På trods af en stigning i antallet af medlemmer, der bliver udsat for sexchikane, fører tre fagforbund få sager ved domstolene.

Lumre bemærkninger og grænseoverskridende berøringer finder sted både blandt kokke, sygeplejersker, butiksassistenter, social- og sundhedsassistenter og mange andre steder.

3F, HK og Dansk Sygeplejeråd melder alle om en stigning i antal medlemmer, der har oplevet sexchikane. Men på trods af det, bliver der ikke ført ret mange sager, skriver Fagbladet 3F.

3F fører ikke statistik over sexchikanesager. Men der er langt mellem sagerne, selvom hele 20 pct. af de kvindelige 3F'ere har oplevet sexchikane.

- Sexchikane er for ofret meget skyldsbelagt. De føler skyld i, at det foregår, og at de ikke har stoppet det omgående. Derfor siger de ikke noget til nogen. De tier det hellere ihjel, siger Ilse Werrenrath, jurist hos 3F.

Ingen vil udstilles

Helt op til hver tredje HK'er har oplevet sexchikane, men HK's juridiske afdeling fører alligevel kun 10-12 sager om året.

- Vi har ikke haft domstolsafgørelser de sidste tre år. Det er i begge parters interesse at få det løst forligsmæssigt - ingen har lyst til at blive udstillet, siger souschef Jeanette Hahnemann fra HK's juridiske afdeling til Fagbladet 3F.

Sygeplejerskerne oplever også i stigende grad sexchikane på deres arbejdsplads. Men også her er der langt mellem sagerne. Dansk Sygeplejeråd har haft fire sager om sexchikane siden 2010.

- Sexchikane er en grænseoverskridende og indgribende personlig ting, og dermed er det også et tabubelagt emne. Det er ikke en del af den offentlige debat, og der er ikke tradition for at anmelde sexchikane, ligesom man gør ved f.eks. vold på arbejdspladsen, siger Dorte Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Ifølge hende bliver sexchikanen blandt sygeplejersker oftest begået af patienter og klienter.

- Jeg tror, der skal mere til for at føre end sag, når det er patienten, der sexchikanerier, end hvis det havde været en chef eller en kollega. Men det gør ikke sexchikane mindre slemt for sygeplejersken, siger Dorte Steenberg til Fagbladet 3F.

Newspaq

LÆS OGSÅ: Kvindelige chefer udsættes også for sexchikane



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD