Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Erfaren erhvervsmand bliver topfigur hos dansk designbrand

Peter Terkelsen, ny adm. direktør i Sackit, og grundlægger Kristoffer Glerup.




SACKit

- Udvikler og sælger livstilsprodukter.

- Sortimentet omfatter blandt andet højttalere, trådløse opladere, høretelefoner, sækkestole, barstole, lamper og andre møbler.

- SACKit er stiftet i Aalborg i 2012 af Kristoffer Glerup.

- Virksomhedens produkter afsættes på 30 markeder verden over.

Kilde: Sackit

Tuesday den 10 August 2021 kl. 09:55 af: Kristian Holgersen

Efter et par år på lavt blus rykker erhvervsmand ind som direktør for voksende designbrand. Han bliver også den største i ejerkredsen.

Midt i en periode af stærk vækst har designbrandet Sackit - som blandt andet sælger møbler og elektronik på nettet - fundet en ny adm. direktør.

Den nye topfigur er Peter Terkelsen. Han var i næsten 20 år en del af den kendte belysningsvirksomhed Nordlux, men nu er han klar til at tørne ud for Sackit, hvor han også skruer op for sin del af ejerskabet.

Udover at være adm. direktør har Peter Terkelsen også øget ejerandelen fra 10 procent til 60 procent. Resten sidder grundlæggeren Kristoffer Glerup på.

- Siden jeg stoppede hos Nordlux for snart to år siden, har jeg haft rig lejlighed til at overveje min fremtid, siger Peter Terkelsen i en pressemeddelelse.

- Jeg brænder for produkter og design og har savnet dagligdagen i en virksomhed. Derfor var jeg heller ikke i tvivl, da muligheden opstod for at blive en større del af Sackit. Det er en enormt spændende virksomhed med et stort potentiale, siger han.

Peter Terkelsen afløser direktør og medejer Peter Rasmussen, som efter eget ønske forlader virksomheden for at få mere tid til familie og privaliv.

Fart i omsætningen

Præsentationen af Peter Terkelsen som adm. direktør kommer midt i en opturstid for Sackit.

Gennem 2021 har omsætningen været så god, at det sandsynligvis ender med endnu en rekord, når året er omme. Det ville i så fald være ottende gang i træk.

- Jeg har den dybeste respekt for de resultater, Sackit-teamet har leveret. De har skabt et stærkt brand med kant og kvalitet, og jeg kan rigtig godt lide Kristoffers enorme energi og kompromisløse tilgang til produktudvikling, siger Peter Terkelsen og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at han ér ”Mr. SACKit”. Men samtidig har virksomheden nået en størrelse, hvor tiden er moden til at arbejde mere intensivt med struktur og strategi. Det har jeg erfaring med fra min tid i Nordlux, som har været igennem en udvikling, der minder om den, som Sackit nu står overfor.

I det seneste årsregnskab for Sackit ApS lyder overskuddet på 3,3 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Designfirma har fået et gennembrud med egen netbutik



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD