Er fremtidens kassesystem dansk?
Historien bag navnet
- Oprindeligt var navnet Wallmob tænkt som en forkortelse af Wallet Mobile, siger Ken Villum Klausen og forklarer, at konceptet i starten var tænkt som en fuldkommen betalingsløsning med base i POS. Sidenhen er man gået over til kun at fokusere på POS, men navnet har man ikke tænkt sig at ændre.
- Vi holder fast i navnet, fordi det er det, vi har brandet os under, siger Ken Villum Klausen.
På kun halvandet år har virksomheden bag det, der måske bliver fremtidens kassesystem, opnået massiv succes - både herhjemme og i udlandet.
Det er gået hurtigt for den lille jyske virksomhed Wallmob.
På bare et år er virksomheden, der sælger mobile kasseløsninger til detailhandlen, gået fra lancering til at omsætte for millioner. Næste år forventer virksomheden således, at salget af licenser runder 50.000 globalt, hvilket svarer til en omsætning på 250 millioner kroner.
Og hemmeligheden bag succesen, er egentlig ikke så hemmelig endda. Det har handlet om timing, forklarer CEO Ken Villum Klausen.
- Vi har været heldige at se det rigtige hul i markedet. Mange detailhandlere har det samme kasseapparat som i 90’erne, så vi har været heldige at ramme et hul og dygtige til at udnytte det, siger han til detailfolk.dk.
Let for både ekspedienter og kunder
Wallmobs løsning er de såkaldte mobile point of sales (POS), der skal erstatte de klassiske kasseapparater. Med en iPad erstatter man det stationære kasseapparat og ved at knytte en iPhone eller en iPod til, får man samtidig en håndholdt terminal, der både kan scanne stregkoder og læse chipkort.
- Det giver en stor fleksibilitet at have et mobilt kasseapparat. Ekspedienten kan lukke salget alle steder i butikken, og kunden slipper for at stå i kø, forklarer Ken Villum Klausen.
Samtidig kan man integrere blandt andet sine eksisterende e-commerce løsninger, kundeprofiler og lagerbeholdning i apparatet, så ekspedienten eksempelvis kan tjekke lagerstatus med det samme og sende en vare direkte hjem til kunden, hvis den ikke er hjemme i den pågældende butik.
- Det kan øge både salg og service, siger Ken Villum Klausen.
Henvendt til alle
Systemet er henvendt til både store kæder og mindre detailhandlende, forklarer direktøren. Firmaet samarbejder med Humac, der sælger Wallmobs løsninger til den selvstændige butiksejer, mens Wallmob selv står for salg af enterprise-løsninger til de store kæder.
- Omkostningerne er lave i forhold til de gængse kasseapparater, siger Ken Villum Klausen og forklarer, at det også er nemt og billigt at tilføre flere kasseapparater, hvis man eksempelvis i travle perioder vil kunne afslutte salg flere steder i butikken.
Med en baggrund som retail manager ved Bestseller har Ken Villum Klausens et udgangspunkt i modebranchen, men systemet kan bruges i alle brancher, slår han fast. Det er udviklet til at være så nemt og intuitivt som muligt og bliver løbende opdateret på baggrund af tilbagemeldinger og fokusgruppe interview.
- Alle skal kunne bruge det, uanset om man har været i branchen i flere år eller er nyudklækket fra handelsskolen, siger han.
Blåstempling fra kortgigant
Flere og flere begynder at benytte sig at Wallmobs løsning. Blandt andet bruger labels som Soulland, Sand, Armani, Stine Goya, Pede & Stoffer og Miinto allerede systemet.
Og det er ikke kun i den danske detailbranche, at der er nogen, der har set et lys i løsningerne fra den lille jyske virksomhed. Også internationalt har der været efterspørgsel på Wallmobs produkt.
- Vi har fået henvendelse fra en amerikansk retailer på kædeniveau, og lige nu er en international detailgigant og et af verdens tyve stærkeste brand ved at udvikle et nyt setup i deres butikker med vores system, siger Ken Villum Klausen og undskylder, at han endnu ikke kan afsløre navnet på kæden.
Og Wallmob er klar til at slås med de store konkurrenter i branchen. Det skyldes blandt andet, at virksomheden har indgået et strategisk samarbejde med kortindløseren Teller, der er ejet af Nets. Transaktionen i butikken kan derfor gennemføres direkte med Teller, og samtidig betyder samarbejdet, at Teller vil anbefale Wallmobs teknologi til kunder, der er på udkig efter netop mobile betalingsmuligheder.
Og samarbejdet med kortgiganten er noget, der i direktørens øjne giver Wallmob en stor fordel og en blåstempling i forhold til konkurrenterne.
I aftalen med Teller ligger også et samarbejde for resten af Skandinavien samt Tyskland, som derfor er de næste markeder, som Wallmob kaster sig over, men direktøren er ikke afvisende over for, at man også vil forsøge sig i andre lande.
- Only time will tell, siger han til detailfolk.dk.
Udover Ken Villum Klausen er Walmob stiftet af tidligere reklamemand Jørgen Christian Juul, der er bestyrelsesformand og COO, og IOS-specialisten Rasmus Hummelmose, der er hovedansvarlig for programmeringen af Wallmobs POS-løsning. Virksomheden beskæftiger 20 medarbejdere.
LÆS OGSÅ: Mobile kasseapparater øger antallet af ekspeditioner
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter