Ejer river en del af kriseramt shoppingcenter ned
Mange butikker er forsvundet fra kriseramt shoppingcenter, og nu tager ejeren den store hammer frem.
Shoppingcentret City Vest i Brabrand har været hårdt ramt af butiksflugt gennem længere tid.
Lige inden årsskiftet valgte Danske Shoppingcentre at sælge City Vest til entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, der ville afdække, hvordan centret i fremtiden kan bidrage til den fortsat positive udvikling af bydelen, som det hed sig i en pressemeddelelse.
Den nye ejer har nu fremlagt en plan for, hvordan shoppingcentret kan videreføres, skriver TV2 Østjylland og Vores Brabrand.
Den nordlige tredjedel af City Vest skal bygges om, mens resten skal rives ned og i stedet gøres til boliger. Aarhus Kommune tager nu stilling til, om planerne kan føres ud i livet.
- For udvikleren er det vigtigt at holde centret i gang, selv om det skal transformeres, så derfor vil der sideløbende med lokalplanlægningen køre en byggesag angående ombygning af den nordlige del af centret, skriver Aarhus Kommunes planafdeling ifølge Vores Brabrand.
Ser stort potentiale
I november stod 40 af City Vests 65 lejemål tomme ifølge TV2 Østjylland.
Siden er butiksflugten fortsat, og i maj trak en af ankerbutikkerne - Føtex - stikket efter 42 år i shoppingcentret.
Men A. Enggaard ser alligevel en fremtid for stedet. Det slog afdelingschef Jens Skinnebach fast i forbindelse med handlen.
- Vi er meget glade for at have indgået en aftale om køb af City Vest, der i kraft af sin placering, butikker og historie rummer et stort potentiale i relation til udviklingen af bydelen, der for alvor tager form og fart i disse år, sagde Jens Skinnebach.
- Vores store engagement i bydelen og gode samarbejde med blandt andre kommunen og Brabrand Boligforening giver os gode vilkår for i tråd med den visionære helhedsplan for området netop at tænke i helheder, der tilgodeser både City Vest, Gellerup og ikke mindst Aarhus, sagde han.
LÆS OGSÅ: Virksomhed bag store danske shoppingcentre får ny topchef
Læs hele artiklen på TV2 ØstjyllandFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter