DSK stikker en kæp i hjulet på Salling Groups planer
En afgørelse i Planklagenævnet sætter en stopper for opførelsen af omdiskuteret Bilka. Det er en sejr for DSK.
Gennem flere år har Salling Group kæmpet for at åbne en Bilka i Hjørring, hvor koncernen i dag har en A-Z.
I september så det endelig ud til at lykkedes, da Hjørring Byråd godkendte ændringer af lokalplanen, men nu har en af modstanderne - De Samvirkende Købmænd - alligevel formået at sætte en stopper for projektet ved at tage sagen til Planklagenævnet
En afgørelse i planklagenævnet har således ophævet Hjørring kommunes kommunalplan.
Dermed kan Salling Group ikke bygge en stor dagligvarebutik under navnet Bilka Food i forlængelse af varehuset A-Z, som sælger nonfood-varer.
- Vi glæder os meget over Planklagenævnets helt klare og entydige afgørelse, som nu sender Bilka i Hjørring til tælling, siger Jannick Nytoft, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse.
Stor modstand
Salling Groups ønske om at udvide A-Z med dagligvarer har gennem flere år mødt stor modstand fra De Samvirkende Købmænd og Coop. De mener, at opførelsen af et hypermarked ville skade det resterende liv i byen og desuden ikke flugter med planloven.
- Etableringen af en Bilka kunne være forskellen mellem liv og død for mange butikker og arbejdspladser, så mange butikker i Hjørring og omegn kan nu ånde lettet op, siger adm. direktør Jannick Nytoft.
I en mail til Nordjyske kommenterer Salling Group på sagens drejning.
- Vi tager til efterretning, at kommuneplantillægget er blevet underkendt. Nu vil vi vurdere sagen lidt mere grundigt, og så tager vi stilling til, hvad det betyder på den længere bane, skriver koncernen.
I 2012 sendte De Samvirkende Købmænd og Coop den første indsigelse mod en ombygning af den eksisterende A-Z til et egentligt Bilka-hypermarked, som Hjørring kommune ønskede at placere i et nyudpeget såkaldt bydelscenter.
LÆS OGSÅ: Salling Group trækker det længste strå i langtrukken Bilka-sag
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter