Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Detailkæder undgår millionkrav i sag om falske sko

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 16 October 2014 kl. 08:29 af: Newspaq

En dom slår nu fast, at tre store danske detailkæder slipper for at betale millioner i erstatning til Converse, selvom de har solgt kopier af firmaets sko.

En stor retssag om flere tusinde par falske sko er endt med et nederlag til Converse.

Det verdenskendte skofirma havde samlet krævet godt 20 millioner kroner af Coop, Harald Nyborg, Lidl og flere handelsfirmaer.

Men i en omfattende dom afviser Sø- og Handelsretten onsdag kravene.

Ganske vist er der beviser for, at forretningerne har ligget inde med sko, som var kopier af den ægte vare, fastslår dommerne.

Men det er "særdeles vanskeligt at se forskel" på en original og de påståede varemærkeforfalskede sko, skriver dommerne.

Coop, Harald Nyborg og Lidl frifindes for at være gået over stregen. Butikkerne har ikke optrådt uagtsomt, og handelsfirmaerne har ikke været i ond tro, lyder begrundelsen.

Falske erklæringer

Det er det britiske firma MSK, der oprindeligt forsynede det danske marked. Der blev solgt over 100.000 par blandt andet til danske handelsfirmaer, som derefter videresolgte til Harald Nyborg, Coop og Lidl.

MSK har under retssagen hævdet, at skoene var gode nok. Firmaet har henvist til nogle advokaterklæringer fra den oprindelige forhandler om ægtheden.

Men disse erklæringer er tilsyneladende fup og fidus. Et brev og en mail om erklæringerne har vist sig at være falske, noteres det i dommen.

Også det britiske firma slipper for at blive dømt, men det har været tættere på, fremgår det af rettens formulering - der er "ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag" for at fastslå, at MSK har handlet uagtsomt.

Blandt andet havde Converse krævet 9,8 millioner kroner af det britiske firma, 4,4 millioner af Coop, 1,4 millioner af Lidl og 1,2 millioner af Harald Nyborg.

Desuden skulle Coop, Harald Nyborg og Lidl tvinges til at offentliggøre domskonklusionen i flere aviser og på selskabernes hjemmesider.

Men retten afviser i den 157 sider lange dom disse og en lang række andre påstande. Dog skal de sagsøgte betale delvist for Converses udgifter til advokat og retsafgift. Beløbene svinger mellem 110.000 og 52.000 kroner.

Desuden skal Harald Nyborg og Lidl betale for destruktion af de sko, som blev beslaglagt, da opgøret begyndte for et par år siden.

Converse All Star-skoen er populær, da den amerikanske basketballspiller Chuck Taylor benyttede skoen. Tilbage i 1923 blev spillerens signatur påtrykt skoen. Og siden blev den et hit verden over.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Butikker sælger falske mærkevarer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD