Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Detailkæder er blandt verdens mest værdifulde brands

Foto: Colourbox



De mest værdifulde brands

Top 3 over verdens mest værdifulde brands

1. Google
2. Apple
3. IBM

Udvalgte detail- og fastfoodkæder på listen

5. McDonald's
10. Amazon
22. Walmart
31. Starbucks
37. Zara
43. Subway
50. IKEA
61. eBay
63. H&M
66. Tesco
83. Kentuckey Fried Chicken
100. Aldi

Kilde: Millward Brown

Tuesday den 3 June 2014 kl. 15:06 af: Freja Thorbech

Flere detailkæder er med i top 100 over verdens mest værdifulde brands, viser en ny opgørelse.

En lang række detailgiganter kan glæde sig over at være med på listen over verdens 100 mest værdifulde brands.

Det er analysebureauet Millward Brown, der hvert år laver den såkaldte Brandz Top 100 ved at sammenholde finansielle data med mere end to millioner forbrugeres holdninger til de forskellige brands.

Her kan Amazon glæde sig over lige akkurat at have sneget sig med i top 10 efter at have rykket fire pladser op på listen. Millward Brown har estimeret internetgigantens brandværdi til at ligge på 64 milliarder dollars (350 milliarder kroner).

Også verdens største detailkæde er med på listen. Walmart er godt nok rykket fire plader ned, men kan stadig glæde sig over en 22. plads og en brandværdi på 35 milliarder dollars (192 milliarder kroner).

LÆS OGSÅ: Video: Se verdens største detailkæde invadere USA

Flere svenskere i top 100

Der er også blevet plads til et par modegiganter i top 100. Spanske Zara er røget to pladser ned til en 37. plads med en brandværdi på 27 milliarder dollars (148 milliarder kroner), mens svenske H&M er rykket seks pladser frem til 63. plads med en brandværdi på 16 milliarder dollars (88 milliarder kroner).

Også en anden svensk detailkæmpe er kravlet gevaldigt op i løbet af det seneste år. IKEA er rykket 24 pladser frem og ligger nu på en 50. plads med en brandværdi på 19 milliarder dollars (104 milliarder kroner).

I fastfood-segmentet ligger McDonald's i top på en femteplads med en brandværdi på 86 milliarder dollars (471 milliarder kroner), mens kaffekæden Starbucks kan glæde sig over at være rykket 13 pladser frem til en 31. plads med en værdi på 26 milliarder dollars (142 milliarder kroner).

Helt i toppen har Google overtaget Apples førsteplads, mens IBM fastholder sin tredjeplads (se faktaboks).

Det er niende gang, at Millward Brown laver opgørelsen over de mest værdifulde brands.

LÆS OGSÅ: Detailkæder skraber bunden i imageanalyse



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD