Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

'Den danske øl-konge syd for grænsen’ er gået bort

Arkivfoto
Foto: Colourbox



Monday den 28 September 2015 kl. 15:55 af: Søren Duran Duus

Den kendte grænsekøbmand og pioner Antoni ’Calle' Andresen’ er død i en alder af 79 år.

Den karismatiske og kendte personlighed i detailhandlen Antoni ’Calle’ Andresen er død.

Han blev 79 år, skriver avisen Jydske Vestkysten.

Antoni Andresen døde fredag, da hans hjerte sagde stop, da der opstod komplikationer i forbindelse med en operation på sygehuset i Aabenraa.

Det fortæller hans hustru gennem mere end 50 år, Magda Andresen, til Jydske Vestkysten.

Den første Calle-grænsehandelsbutik

Ifølge calle.dk etablerede skrædder Antoni Andresen i 1921 en skrædderi- og tekstilhandel i Jejsing i nærheden af Tønder.

Skrædderens søn, købmand Carl Andresen, med øgenavnet Calle, kom ind i virksomheden i 1934 og begyndte at handle med kolonialvarer og isenkram. I det omfang kunderne ikke kom i butikken, kom Calle ud til dem. Han læssede varerne på sin budcykel og kørte rundt på egnen. I 1936 fik han en søn, der ligesom bedstefaderen fik navnet Antoni.

Da Antoni Andresen kom til verden i i 1936 - som tredje generation i en købmandsslægt - var der formentlig ikke mange, der forestillede sig, at han skulle blive landskendt som manden, der hjalp danskerne med at få mere for pengene syd for grænsen.

Der kom først rigtig gang i den, efter at unge Antoni Andresen havde aftjent sin værnepligt. Antoni trådte ind i firmaet i 1958, og dengang var han fyldt med planer og projekter. Der blev bygget butik i Jejsing – det første landsupermarked i Sønderjylland.

- I 1973 blev Danmark medlem af EF med nye frihandelsmuligheder på tværs af landegrænser. Antoni Andresen så muligheden for at åbne en dansk købmandsbutik med danske varer syd for grænsen, og den første Calle-grænsehandelsbutik åbnede i Aventoft, og godt hjulpet af de høje, danske afgifter på øl, vin, spiritus og tobak kom der for alvor vind i sejlene, skriver calle.dk.

Udråbt som ølkongen syd for grænsen

Som den første syd for grænsen kunne Antoni Andresen i slutningen af 80’erne sætte tre kasser øl af sit eget mærke, Christian Firtal, på tilbud for 100 kroner - og straks blev Antoni Andresen udråbt som ’den danske øl-konge syd for grænsen’.

Denne betegnelse har hængt ved lige siden. I 1979 åbnede den anden butik i Kupfermühle, og i dag består Calle-koncernen af ni Calle-butikker, som giver beskæftigelse til mere end 450 medarbejdere med direktør Mike Simonsen i spidsen.

Ifølge Jydske Vestkysten brændte Antoni ’Calle’ Andresen hele sit liv for sin Tønder-hjemstavn og lokalområdet, og hans engagement indbragte ham en del tillidshverv.

Antoni Andresen efterlader sig sin hustru og sønnerne Herbert og Carl samt deres familier.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Relaterede nyheder

Nyheden har ingen relaterede nyheder

Afstemning

Hvordan endte omsætningen i første halvår? (primært specialhandel)

Markant bedre end forventet
 
En anelse bedre end forventet
 
Nogenlunde som forventet
 
Lidt ringere end forventet
 
Markant ringere end forventet
 
Ved ikke
 

Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD