De røde tal vender tilbage til køkkenkoncern
Efter et lille mellemspil taber køkkenkoncern igen millioner. Planen om markant flere butikker lader vente på sig.
Milliontab på stribe blev sidste år afløst af overskud hos køkkenkoncernen JKE Design. Men et endegyldigt vendepunkt blev det ikke til.
I årsregnskabet for 2017 er resultatet nemlig igen tegnet ind med rødt. Denne gang er der tale om et underskud på næsten ni millioner kroner, mens bruttofortjenesten går næsten 10 millioner tilbage til 53,6 mio. kroner.
- 2017 har været et rigtigt oprydningsår. Fokus har været på de forretninger, vi har, og at få dem i god drift, siger Claus Beier til Finans. Han har været administrerende direktør i JKE Design siden oktober.
Ved udgivelsen af det forrige årsregnskab var JKE Design ude at annoncere en markant udvidelse af butiksnettet i Danmark. Siden er antallet af butikker gået fra 18 til 15 - altså den stik modsatte vej. Men planerne er stadig aktuelle, forsikrer Claus Beier til avisen.
Ifølge årsregnskabet forventer JKE Design, der også har butikker i Norge og Sverige, at opnå et positivt resultat allerede i årsregnskabet for 2018.
Flere af de øvrige spillere på markedet for køkkener høster i øjeblikket fine indtjeninger. Nobia Denmark A/S, som står bag HTH, Invita og Uno-form, har for nylig præsenteret et overskud på 261 millioner kroner. Samtidig har det noget mindre Multiform indkasserede et plus på seks millioner.
LÆS OGSÅ: Køkkenkoncern leverer overskud og åbner flagskibsbutik
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter