Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Danske supermarkeder er dyrest i EU

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 1 February 2017 kl. 09:27 - Kilde: Søndagsavisen

Sammenlignet med resten af EU, betaler danskerne mest for deres varer i supermarkederne. Manglende konkurrence får skylden.

Det er dyrt at være forbruger i Danmark. Det viser tal fra det europæiske statistikbureau Eurostat.

Faktisk viser statistikken, at priserne i Danmark er 45 procent højere end den gennemsnitlige pris i EU. Det skriver Søndagsavisen.

Danmark er også markant dyrere end vores naboer. Priserne i Danmark er 40 procent højere end i Tyskland og 7 procent højere end i Sverige. 

Søndagsavisen har set på en lang række sammenlignelige varer, inde på siden globalbrandprices.com. Her kan man blandt andet se, at et rør med Pringles-chips koster 20,26 kroner i Danmark, mens det i Tyskland koster 13,78 kroner. Billigst i EU er Belgien, når man ser på netop disse chips. Der koster de 11,92 kroner.

Danskerne brokker sig ikke

En forklaring på de høje priser skal selvfølgelig findes i den høje moms og i de relativt høje mindstelønninger. Men det forklarer ikke hele prisforskellen.

- Moms, afgifter og høje lønninger betyder selvfølgelig noget for prisen. Men det handler også om, at producenterne tager den pris for varen, som de kan tillade sig at tage. Danskerne har relativt mange penge mellem hænderne og er villige til at betale de her høje priser, siger forbrugerekspert hos Deloitte, Peter Mølkjær, til Søndagsavisen.

Mangel på konkurrence kan også have betydning. Det vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Dansk Bank.

-Ifølge Produktivitetskommissionen er der en relativt svag konkurrence i detailhandlen herhjemme, siger hun.

Tilbud medregnes ikke

Man skal dog huske ved sådanne undersøgelser, at tilbud ikke medtages, og det har stor betydning, siger Henrik Hyldtoft, der er markedsdirektør i Dansk Erhverv.

- Den undersøgelse er misvisende, fordi den ikke indregner tilbudsvarer, som ikke har været på tilbud i mere end 30 dage. Man skal ikke have været i Danmark i mange dage for at vide, at der konstant er tilbud i Danmark. Metodisk er det simpelthen ikke en anvendelig undersøgelse, siger han.

LÆS OGSÅ: Coop hæver prisen for hundredevis af varer

Læs hele artiklen på Søndagsavisen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD