Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dansk Supermarked i stærk vækst

Foto: detailfolk.dk



Friday den 17 May 2013 kl. 10:06 af: Freja Thorbech

Den danske dagligvarekæde er vokset med mere end fem procent i løbet af årets første tre måneder.

Det går godt for Dansk Supermarked. 

Dagligvarekæden havde en vækst på 5,2 procent i første kvartal af 2013, skriver Mærsk Gruppen, der ejer Dansk Supermarked, i sin delårsrapport. Her oplyser koncernen samtidig, at væksten var generel for alle koncepter og lande.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked i flad vækst

Omsætningen for Dansk Supermarked, der står bag kæderne Føtex, Bilka, Salling og Netto, steg med 598 millioner kroner i forhold til første kvartal af 2012 og endte således på 13,6 milliarder kroner.

Resultatet efter skat endte på 301 millioner kroner. Det er en stigning på godt 11 procent i forhold til 2012.

Samtidig steg dagligvarekædens overskud med 34 millioner kroner i forhold til samme kvartal sidste år. Det sker blandt andet som følge af reducerede omkostninger, Nettos turnaround i Sverige og lukning af ikke rentable butikker i 2012, oplyser Mærsk.

En øget markedsandel

Det danske marked for dagligvarer generelt steg med 1,5 procent i første kvartal af 2013, og Dansk Supermarked øgede sin markedsandel i til 35,6 procent mod tidligere 34,4 procent.

LÆS OGSÅ: Danskerne har udpeget det bedste supermarked

Det skyldes blandt andet danskernes hang til billige dagligvarer og den ændrede lukkelov.

- Markedsudviklingen i Danmark var præget af et fortsat skift mod øget handel i discountsegmentet, da discountbutikker nød godt af at holde åbent på flere søndage end tidligere, skriver Mærsk blandt andet i regnskabet. 

Dansk Supermarked åbnede seks nye butikker og lukkede tre i løbet af årets første tre måneder.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked går ind i pakkekrig



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD